RESERVERNE. Alexander Buttner var en af de Manchester United-spillere, der var med mod Galatasaray.
Foto: AP/AP

RESERVERNE. Alexander Buttner var en af de Manchester United-spillere, der var med mod Galatasaray.

Champions League

Lindegaard taber med Uniteds B-hold

Cluj og Galatasaray skal kæmpe om at følge Manchester United videre.

Champions League

Manchester Uniteds manager, Alex Ferguson, plejer ikke at udsætte sine stamspillere for unødig belastning i Champions League-gruppespillet, hvis holdet allerede er videre.

Traditionen tro lod han også stjernerne hvile benene, da United mødte Galatasaray i Istanbul.

Og derfor var det heller ikke så overraskende igen, at gæsterne efter fire sejre på stribe i turneringen måtte forlade Tyrkiet med et 0-1-nederlag.

Ingen chance for Lindegaard Ærgerligt for Anders Lindegaard, der med en plads i startopstillingen fik en chance for at overbevise sin manager om, at han er nummer et i målet.

Danskeren kunne dog ikke stille meget op ved scoringen, hvor hjemmeholdets Burak Yilmaz sendte et hovedstød helt op under overliggeren, hvor ingen kunne nå den. Det var Yilmaz' femte mål i Champions League i denne sæson.

United pressede på for en udligning mod slutningen, men det var faktisk Galatasaray, der var tættest på at score kampens andet mål.

Cluj skal videre på Old Trafford

Med et kvarter igen bankede Hamit Altintop til bolden fra cirka 25 meter, men bolden ramte træværket.

I gruppens anden kamp vandt rumænske Cluj med 3-1 over Braga efter et hattrick af Rui Pedro.

Dermed har både Cluj og Galatasaray syv point i kampen om andenpladsen i gruppen inden sidste spillerunde.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce