målscorer. Real Madrids Cristiano Ronaldo fejrer en scoring mod Levante i kampen, hvor  han også pådrog sig en flænge over øjet.
Foto: Fernando Hernandez (arkiv)/AP

målscorer. Real Madrids Cristiano Ronaldo fejrer en scoring mod Levante i kampen, hvor han også pådrog sig en flænge over øjet.

Champions League

Ronaldo kan sende rigmandshold ud i ny CL-fiasko

Manchester City fører Premier League, men holdet har skuffet fælt i Champions League.

Champions League

Manchester Citys første forsøg i Champions League endte som en fiasko. Og det ser ud til, at klubbens andet forsøg på at gå videre fra gruppespillet ender på nøjagtig samme måde.

Vinder City ikke aftenens hjemmekamp mod Real Madrid, vil det være andet år i træk, at den ambitiøse Premier League-klub ikke går videre fra gruppespillet.

»Jeg mener, at vi har små chancer for at gå videre, men det er vigtigt at gøre et godt stykke arbejde«, siger City-manager Roberto Mancini.

Fører efter storsejr City skal ud over en sejr over Real Madrid også slå tyske Borussia Dortmund på udebane i den sidste gruppekamp, og stadigvæk kan det vise sig ikke at være nok til at gå videre til 1/8-finalerne.

Læs også

Andre resultater skal nemlig også flaske sig for City, der vandt det engelske mesterskab sidste sæson og i øjeblikket fører Premier League efter lørdagens 5-0-sejr hjemme over Aston Villa.

Men aftenens spanske modstander er ikke Aston Villa, og Mancini er især nervøs over mødet med Real-stjernen Cristiano Ronaldo.

»Håber Ronaldo har en dårlig aften«
»Hvordan stopper vi Ronaldo? Måske ringer vi til politiet«, joker Mancini.

»Jeg håber bare, at Ronaldo kan have en dårlig aften, for han er en topspiller, som kan score en eller to gange i hver kamp, og så er det svært«, forklarer italieneren.

Læs også

Mancini synes, Ronaldo har vist så flot spil det seneste års tid, at han er den rette mand til at blive kåret til verdens bedste fodboldspiller.

»Ronaldo fortjener at vinde prisen i år. Han scorede så mange mål sidste sæson, som hjalp Madrid med at vinde det spanske mesterskab foran FC Barcelona«, påpeger Mancini.

»Vi går ud og vinder«
Mancini vurderer desuden, at Real Madrid er et af de bedste hold i verden, og at City ikke har de store chancer for at avancere.

Måske er Mancini opgivende for at opildne sine spillere, som er anderledes optimistiske.

Læs også

»Sandheden er, at vi er nødt til at vinde, så vi går ud og vinder - uanset hvordan«, siger City-angriberen Sergio Agüero.

»Vi skal vinde den kamp. Uanset det endelige resultat, så skal vi vise på banen, at vi ikke giver op, som vi også viste i den seneste kamp mod Ajax og alle kampe, vi spiller«, pointerer argentineren.

Real-stjerne er overrasket

Hos Real Madrid er der forundring over, at storholdet City er på vej ud af Champions League for andet år i træk.

»Det er en overraskelse for mig, at City næsten er ude af turneringen. Vi troede virkelig, at City ville være vores værste rivaler til at vinde gruppen«, siger Real-profilen Sergio Ramos.

Læs også

City ligger på sidstepladsen med blot to point i gruppe D. Ajax har fire point, mens Real Madrid har syv. Dortmund ligger nummer et med otte point.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce