VIDERE. I en haltende sæson er AC Milan alligevel videre efter en sejr i Belgien.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

VIDERE. I en haltende sæson er AC Milan alligevel videre efter en sejr i Belgien.

Champions League

Endnu en fantastisk perle er med til at redde Milan

Med en 3-1-sejr over Anderlecht følger AC Milan videre med Malaga.

Champions League

Storklubben AC Milan har ikke gjort nogen imponerende figur i denne sæson, men alligevel er italienerne onsdag aften blevet klar til 1/8-finalen i Champions League efter en udesejr på 3-1 over belgiske Anderlecht.

Med sæsonens anden sejr i Europas fineste klubturnering nåede Milan op på otte point, og selv om der fortsat mangler en spillerunde af gruppespillet, kan hverken Zenit St. Petersborg eller Anderlecht nå at indhente milaneserne.

I en kamp, der længe var fattig på store Milan-tilbud, var det som så mange gange før i denne sæson Rafael El Shaarawy, der stod for opmuntringen, da han kort efter pausen tæmmede et indlæg og udmanøvrerede Dario Proto i Anderlechts mål med en inderside.

En fantastisk scoring af forsvarsspiller

Da midterforsvareren Philippe Mexes på en superflot flugter bragte Milan to mål i front, var kampen tæt på afgjort og billetterne til næste runde uddelt.

Tom De Sutter fik godt nok reduceret til 1-2, men Alexandre Pato lukkede forestillingen med sin scoring til allersidst.

Gruppens tophold Malaga havde tidligere på aftenen spillet alle muligheder for avancement over i hænderne på italienerne, da sydspanierne klarede uafgjort 2-2 i St. Petersborg mod Zenit.

LÆS ARTIKEL

Dermed var en Milan-sejr i Bruxelles nok til, at træner Massimiliano Allegris mandskab er sikker på at nå næste runde.

Nu kan Anderlecht og Zenit så kæmpe om Europa League-billetten i en fjernduel i sidste spillerunde. Begge hold har fire point, inden russerne skal besøge AC Milan på San Siro, mens Anderlecht spiller ude mod Malaga.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce