Real Madrid er med 11 titler den mest vindende klub i  Champions League, hvor de er forsvarende mestre.
Foto: Manu Fernandez/AP

Real Madrid er med 11 titler den mest vindende klub i Champions League, hvor de er forsvarende mestre.

Real Madrids titelforsvar går over Madrid

Madrid-klubberne mødes i CL-semifinalerne, hvor Monaco åbner hjemme mod Juventus.

Champions League

I en Champions League-sæson, hvor det fra første spilledag har været svært at udpege en helt entydig favorit, har lodtrækningen til semifinalerne fredag middag for fjerde sæson i træk kastet de to Madrid-klubber Real og Altético i armene på hinanden.

Reals Madrids kontrollerede offensiv har to gange – i 2014 og 2016 – besejret Atléticos arbejdere i finalen og derimellem snuppede Real også en billet til semifinalerne i 2015.

I det andet opgør mødes franske Monacos ungdommelighed med italienske Juventus’ stærke organisation. Real Madrid og Monaco har hjemmebane i de første opgør.

Semifinalerne spilles 2./3. og 9./10. maj. Der er finale lørdag 3. juni på Millennium Stadium i Cardiff i Wales, der er det mindste land nogensinde til at afvikle Europas største klubkamp.

Real Madrids forsvarende mester er med 11 titler siden 1956 den mest vindende i Europa overhovedet. Juventus er delt 9’er på den liste med to triumfer, mens Atlético (3) og Monaco (1) kun kan fremvise tabte mesterligafinaler på klub-cv’et. Juventus er i øvrigt rekordholder i tabte finaler med 6, herunder en mod Real Madrid i 1998. Dengang var Real-træner Zinedine Zidane på det tabende mandskab fra Torino.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Farvel til Danmark

    Mazhar Hussain voksede op i Danmark. Han deltog i foreningslivet, aftjente sin værnepligt og blev læge.

    Han gjorde alt for at blive opfattet som dansk og stillede op til Folketinget. Men hans familie blev mødt af afvisninger og respektløshed.

    Det fik ham til at forlade sit hjemland. Nu bor han i Islamabad.

    Læs interviewet med ham her

Annonce