Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 23. apr. 2012 KL. 22.03

Forundret spillerforening: Facebook-forbud er unødvendigt

Spillerforeningens direktør Mads Øland undrer sig over DBU's beslutning om at forbyde sociale medier under EM.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

DBU's planlagte Twitter- og Facebookforbud for landsholdsspillerne under sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine giver anledning til stor undren i spillernes fagforening.

Spillerforeningens direktør Mads Øland siger således til ekstrabladet.dk, at forbuddet, som sporten.tv2.dk mandag citerede DBU's kommunikationschef Lars Berendt for, lyder som et oplæg til en debat snarere end en egentlig beslutning.

LÆS OGSÅ DBU forbyder EM-spillerne at bruge Facebook og Twitter

»Det lyder mærkeligt. Selvfølgelig skal spillerne tænke sig om, det siger sig selv. Men det er en underlig udmelding. Det er jo voksne mennesker, der godt kan tænke sig om«.

»Så jeg forstår ikke, hvorfor DBU føler behov for at sætte sådanne restriktioner op, og jeg synes bestemt ikke, at det er nødvendigt med et sådant forbud«, siger Mads Øland.

LÆS OGSÅ DBU's Facebook-forbud undrer kulturminister

Forbuddet mod sociale medier har mødt kritik fra flere sider.

Den erfarne landsholdsmålmand Thomas Sørensen, der står foran sin femte slutrundedeltagelse, kalder forslaget »ærgerligt«, mens kulturminister Uffe Elbæk (R) har udtrykt sin undren.

»Jeg har da lyst til at sige til DBU, at jeg meget meget gerne vil have en forklaring på, hvorfor de har truffet denne beslutning«, siger Elbæk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau