Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 24. apr. 2012 KL. 11.25

Sørensen på Twitter: Ingen Twitter ved EM

Thomas Sørensen er klar til at give afkald på Twitter under EM i fodbold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Debatten om landsholdsspillernes brug af Twitter er nået Thomas Sørensen, som er en flittig bruger af det sociale medie. Og den erfarne målmand skriver nu på sin Twitter- profil, at han kan leve med forbuddet under EM-slutrunden.

Læs ogsåLandsholdsspillere har tweetet løs trods forbud

»Der var en tid hvor vi levede uden twitter og det kan vi ogsaa under EM. Facebookside og daglig kontakt med pressen bringer alle taet paa«, skriver Thomas Sørensen på Twitter.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har forbudt spillerne at kommunikere via de sociale netværk under EM-slutrunden i Polen og Ukraine til sommer.

Skrev løs under forbud
Ifølge DBU's pressechef, Lars Berendt, har spillerne altid kendt dette forbud mod brug af Twitter under samlinger i landsholdslejren.

KommentarØnsket om forbud mod Twitter og Facebook er til at forstå

Den besked har profiler som Thomas Sørensen og Nicklas Bendtner tilsyneladende ikke taget alvorligt. I hvert fald har de skrevet adskillige beskeder på Twitter, mens landsholdet har været samlet i løbet af det seneste år.

Læs ogsåSociale medier svømmer over i kritik af DBU-forbud

Normalt er det sådan, at spillerne kun kommunikerer med offentligheden via DBU's officielle pressemøder og således heller ikke må tale med journalister telefonisk uden for disse mødetider.

De eneste ord fra lejren var på Twitter
Når der alligevel er sluppet et par ord ud fra lejren, så er det sket via Twitter.

Læs ogsåSe hvad landsholdsspillerne tweeter om

»Vi fik et par timer fri her til eftermiddag for at se familie og venner. Det er dejligt med noget fritid, før vi skal begynde at fokusere på Portugal«, skrev Thomas Sørensen 8. oktober 2011.

Det var dagen efter landsholdet havde besejret Cypern 4-1, og tre dage før sejren på 2-1 over Portugal.

Bliv ven med Politiken

ritzau