Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 24. maj. 2012 KL. 14.22

Holdkammerater opfordrer Robben til at forlade Bayern

Den hollandske Bayern-stjerne er upopulær efter det brændte straffespark i Champions League-finalen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bayern Münchens hollandske wing Arjen Robben kan meget vel være på vej væk fra klubben, selv om det blot er tre uger siden han forlængede aftalen til 2015.

Robben var i lørdags en af hovedpersonerne i den dramatiske Champions League-finale mellem Bayern og Chelsea. Hollænderen kunne have sikret tyskerne trofæet fem minutter inde i den forlængede spilletid, men Chelsea-keeperen Petr Cech snuppede straffesparket - og en lille halv time senere havde englænderne også vundet Champions League.

LÆS OGSÅBayern-spillere turde ikke sparke fra pletten

Tirsdag aften var 28-årige Arjen Robben så tilbage på 'gerningsstedet', Allianz Arena i München, hvor Bayern lukkede sæsonen med en træningskamp mod det hollandske landshold. Robben kom på banen for nationalmandskabet i 2. halvleg og hver gang, han rørte bolden, blev der fra en del af de 33.000 tilskuere buhet godt og grundigt af straffesparkssynderen.

LÆS OGSÅDansk EM-modstander taber til tysk storklub

Robbens holdkammerater - både fra Bayern og Holland - kalder tilskuernes opførsel for skandaløs.

»Hvis jeg var Arjen, så ville jeg nøje overveje, om jeg ville fortsætte karrieren her«, siger Hollands anfører, den tidligere Bayern-spiller Mark van Bommel, ifølge tyske medier.

Holger Badstuber, Bayern-forsvareren, der havde karantæne i CL-finalen, kalder pifteriet for »frygtindgydende«, mens Bayern-træner Jupp Heynckes, der må klassificeres som en træner af den gamle skole, tørt konstaterer »at den slags må Robben lære at leve med«.

Man rækker hånden ud til den, der ligger ned
Den vurdering er Robbens makkere i Hollands kreative akse slet ikke enig i.

»For en klub af Bayerns Münchens størrelse er sådan en opførsel ganske enkelt pinlig«, siger Tottenham-stjernen Rafael van der Vaart, mens Inters playmaker Wesley Sneijder håber, at episoden kan få Robben til at rette blikket mod den italienske Serie A.

»Hvis jeg kunne bestemme, så skifter han i løbet af sommeren til Inter«, siger Sneijder.

LÆS OGSÅRobben afviser storklub med sms

At situationen omkring Arjens Robbens mulige exit er en varm kartoffel i Bayern, det blev understreget af, at bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge onsdag følte sig nødsaget til at undskylde tilhængernes opførsel og understrege »at stilen i klubben er, at man rækker hånden ud til den, der ligger ned«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken