Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 25. maj. 2012 KL. 12.22

Udeladt EM-spiller: Respektløst af Morten Olsen

Nicki Bille Nielsen accepterer at være vraget, men ikke at der mangler alternativer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landstræner Morten Olsen og DBU har forbudt spillerne at ytre sig gennem Facebook og Twitter under EM-slutrunden, men det forhindrer ikke en af de spillere, han har udeladt, i at kommentere udtagelsen.

I Spanien er den tidligere U21-landsholdsagriber Nicki Bille Nielsen i hvert fald utilfreds med meldingen om, at der ikke findes alternativer til Nicklas Pedersen i rollen som substitut for Nicklas Bendtner i den danske EM-trup.

LÆS ARTIKELBendtner roser sin nærmeste konkurrent

Respektløst af landstræneren
På sin Facebookprofil kalder Nicki Bille Nielsen det respektløst af Morten Olsen.

»Med al respekt for Nicklas Pedersen som er god nok til landsholdet i mine øjne så synes jeg det er respektløst af Morten Olsen at sige der ikke findes alternativer når Makienok har 10, Heleniusen 14, mig selv 11 og 9 assists«, skriver Nicki Bille Nielsen.

»Fint nok ingen af os er udtaget men det er respektløst over for det arbejde vi ligger hver eneste dag at sige der ingen alternativer er eller ingen gode angribere i DK er«, skriver angriberen fra Villarreal.

Lejet ud til den næstbedste række
24-årige Nicki Bille Nielsen var sidste sommer med på det danske U21-landshold, der spillede EM-slutrunde på hjemmebane i Jylland.

Den pågående angriber fik sit gennembrud i FC Nordsjælland, hvor han var med til at vinde pokalfinalen i 2010, inden han skrev kontrakt med Villarreal.

I den forløbne sæson har han været lejet ud til midterholdet Elche i den næstbedste spanske række, hvor han har scoret 11 mål i denne sæson, men kun 3 i de seneste 20 kampe.