Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 1. jun. 2012 KL. 15.26

Engelske EM-stjerner må ikke tweete noget unødvendigt

Der skal ikke siges for meget på Twitter under EM, har de engelske landsholdsspillere fået at vide.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mens Danmark og Spanien har forbudt deres spillere at bruge Twitter under fodbold-EM, så er de engelske kolleger blevet advaret, røber anfører Steven Gerrard.

»Vi er blevet bedt om ikke at tweete noget unødvendigt«, siger Liverpool-stjernen.

Det skabte stor debat i Danmark, blandt andet på politisk plan, da Dansk Boldspil-Union (DBU) meldte ud, at landsholdsspillerne ikke måtte bruge sociale medier i forbindelse med slutrunden i Polen og Ukraine.

DBU's kommunikationschef, Lars Berendt, sagde blandt andet følgende i april:

»Spillerne har aldrig brugt private Twitter-accounts eller Facebook, når de har været i landsholdslejren, så der er ikke noget nyt i det«.

»Det har landstræneren ikke ønsket, at de gjorde i landsholdslejren. Hverken til slutrunder, eller når de spiller kampe i Danmark. Det har været landstrænerens politik fra start«.

LÆS OGSÅEM-stjerne afslører Twitter-forbud på Twitter

Det danske forbud blev blandt andet kritiseret af Spillerforeningens direktør, Mads Øland.

»Det lyder mærkeligt. Selvfølgelig skal spillerne tænke sig om, det siger sig selv. Men det er en underlig udmelding. Det er jo voksne mennesker, der godt kan tænke sig om«.

»Så jeg forstår ikke, hvorfor DBU føler behov for at sætte sådanne restriktioner op, og jeg synes bestemt ikke, at det er nødvendigt med et sådant forbud«, sagde Mads Øland.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau