Vicente del Bosque ligner tit en almindelig tilskuer, der hygger sig godt på den spanske bænk og nyder spillet og atmosfæren på et stort stadion. Formentlig vil han også gøre det i aften, når Spanien møder Frankrig.

Sjældent ser han presset, stresset eller særligt nervøs ud, som mange af landstrænerkollegerne gør, når tingene snerper til, og der mangler en scoring.

Godt nok må del Bosque som træner for holdet, der vandt EM for fire år siden og VM i Sydafrika i 2010, leve med enorme forventninger fra omverdenen til, at Spanien bliver mester igen. Men som han har sagt flere gange: Det er jo egentlig nemt at være træner, når man råder over de bedste og mest fodboldintelligente spillere.

Dem skal man ikke lære meget om taktik, eller hvordan de skal løbe og bruge bolden. Det vigtigste er faktisk, har manden, der afløste gamle Luis Aragones efter EM-triumfen i 2008, sagt, at skabe en god stemning og humør i truppen.

Et spørgsmål om tålmodighed
Det er først, hvis man har et mindre godt materiale, og man skal bygge det hele op fra bunden, vælge et nyt system og en taktik, der først skal introduceres, indspilles og forfines, at det er rigtig, rigtig svært at være træner.

Læs også Rolleskift: Frankrig forsøger nu at spille som Spanien

Vicente del Bosque har, groft sagt, ikke skullet gøre meget. Han har ’bare’ skullet udtage de rigtige spillere og derpå meddelt dem, at de blot skal spille videre i Barcelonaboldbesiddelsesstilen med Xavi og Iniesta som omdrejningspunkter.

Før eller siden i kampene bukker de andre som regel under, møre efter at have halset efter bold og modstandere. Og 1-0-sejrene i EM-finalen mod Tyskland i Wien og mod Holland i VM-finalen i Johannesburg demonstrerede, hvordan spanierne også står stærkt forsvarsmæssigt – i kraft af, at holdet har bolden så meget.

Smertens triumf
Men det er ikke altid, at 1-0-sejre modtages med begejstring hos fans og spanske kritikere.

Efter den smalle sejr over Kroatien blev holdet kritiseret, og en avis kaldte det ’Smertens triumf’ (i det sydlige Europa er fodbold meget mere end hos os i nord ofte forbundet med stor smerte, lidelse og voldsomme følelser).

LÆS ARTIKELSpanien levede EM-livet farligt inden sen sejr

»Nu er vi i kvartfinalerne, men Spanien har ikke jublet så meget over det, som de andre kvartfinalistlande har gjort«, konstaterede Vicente del Bosque forleden.

»Spansk fodbold er blevet forvænt med succes, og der skal åbenbart nu mere til at skabe den helt store fryd og glæde«.

’Den falske 9’er’, Fabregas
I en turnering, hvor det mest anvendte system er 4-2-3-1, har den spanske landstræner efterlignet Barcelona ved at anvende Cesc Fabregas som ’en falsk 9’er’, så Spanien – ligesom Barcelona har gjort – i perioder har optrådt i en formation, man kan kalde 4-6-0. Men mod de svage irere var det den uddannende angriber Fernando Torres, der var helt i front på det spanske hold – for del Bosque ændrer tit på en enkelt plads i forhold til modstanderen.

Læs ogsåSpanien har aldrig slået Frankrig

»4-2-3-1 er det system, som er sværest for modstanderne at forholde sig til«, mener Bernd Stöber, leder af en tysk analysegruppe under slutrunden. »Det er nemmere at indstille sig på to angribere i et 4-4-2-system«, påstår han.

2.411 spanske afleveringer
Bernd Stöbers team har set, at de fleste hold vil have bolden så meget som muligt, og at alle lurer på at komme af sted i hurtige omstillinger. Dog ikke så meget Spanien, der elsker at varme bolden med utallige afleveringer. Nå, ja, de er faktisk talt op: Ud af 2.411 pasninger har de 1.987 nået den rigtige adresse. 82 procent.

Frankrig har haft 1.460 vellykkede afleveringer ud af i alt 1.860. Procenten er 78. (Danmark havde 1.566 afleveringer og en præcisionsprocent på 72).

Læs ogsåFrankrig nedtoner ophedet stemning og ballade i truppen

Vicente del Bosques kollega Laurent Blanc – manden, der scorede for Frankrig i VM-finalen i 98, men var karantæneramt, da de vandt den – har haft andet at gøre end at skabe en god stemning. Der var ballade og skænderier i omklædningsrummet efter det flove nederlag mod Sverige – Frankrigs første i 24 kampe.

Ribery sekundant og udfordrer
Franck Ribery måtte være sekundant og stoppe et par kamphaner, der var ved at komme op at toppes, forlød det. Ribery er Frankrigs største håb i aften, fordi han kan være voldsomt udfordrende og direkte i sit spil, sparke ude fra eller komme ind i feltet, hvor hans træk tæt på forsvarerne er modbydelige.

Karim Benzema er en robust og kampstærk førsteangriber, som mange forsvar frygter. Men hvis spanierne har bolden det meste af tiden, hvor meget bliver han så sat i scene i scoringspositioner?

Læs ogsåFransk træner er forberedt på nederlag til Spanien

Sker det, vil Vicente del Bosque måske rejse sig, vibrere lidt med hvalrosoverskægget og sætte sig ned igen, når faren er drevet over og nyde, at hans hold spiller sig videre fra kvart- til semifinalen.

Bliv ven med Politiken