Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 28. jun. 2012 KL. 06.43

Spaniens træner drømmer om hattrick

Spanien er tæt på et hattrick af sejre i slutrunder, og det gør deres træner stolt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spaniens fodboldlandstræner, Vicente del Bosque, øjner et hattrick af titler, efter at spanierne i aftes spillede sig i EM-finalen med en 4-2-sejr over Portugal efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.

»Disse spillere har allerede oplevet så mange store kampe sammen. Nu skal de bare give deres bedste en gang mere«, siger træneren, som selv førte Spanien til tops ved VM i 2010 og så til fra sidelinjen i 2008, hvor Spanien triumferede ved EM.

Vicente del Bosque kalder sejren i semifinalen for lidt heldig.

»Det var en meget lige kamp. Vi var måske lidt bedre i den forlængede spilletid. Portugiserne så lidt trætte ud. Før det havde vi få chancer. Det var ikke let at komme frem til chancer mod deres forsvar«.

»Til sidst havde vi heldet i straffesparkkonkurrencen«, konstaterer træneren.

FC Barcelona-spilleren Cesc Fabregas scorede det afgørende 4-2-mål.

»Jeg fik at vide, at jeg skulle tage det andet spark, men jeg sagde nej. Jeg ville tage det femte spark«, siger den tidligere Arsenal-stjerne, der via den ene stolpe fik sendt bolden i mål.

ritzau