Morten Olsen – Danmarks ’Mr. Landshold’, der spillede 102 kampe, og som landstræner i aftes mod Holland havde sin kamp nummer 129 – har været med til at skaffe det danske landshold videre fra gruppespillet i de store EM- og VM-finalestævner fire gange, i 1984, 1986, 2002 og 2004.

I ukrainske Kharkiv rykkede Olsen som træner ind i sin fjerde slutrunde, rekord med én flere end Sepp Piontek, og udsigten til dansk avancement fra dynamitgruppen er herlig set gennem danske briller efter den sensationelle 1-0-sejr.

Med held og dygtighed, strålende fight og taktisk overskud blev hollænderne måske ikke tæmmet, men udfordret mentalt, fysisk og i glimt af spillemæssig smartness hos et viljestærkt dansk vinderhold.

Hollænderne sang og danskerne scorede
Der var mindst fem gange så mange hollandske som danske tilskuere (ca. 1.500) til opgøret, hvor Niki Zimling blev klar i tide. Hollænderne sang og var glade over deres holds dominans med stor boldbesiddelse og mange afslutninger i 20 minutter.

LÆS ARTIKELZimling er klar til at spille mod Holland

Arjen Robben, Wesley Sneijder og Robin van Persie flyttede sig godt rundt på banen, og danskerne skulle bruge tid på for alvor at finde sammen og få ro på tingene defensivt og med bolden i kontraspillet. En hollandsk føring lå i luften, og der gik 17 minutter, før Dennis Rommedahl blev sendt af sted mod baglinjen i den danske højre side.

Men de hollandske fans blev bragt til tavshed, træner Bert van Marwijk bragt ud af fatning, og de hollandske spillere blev på et øjeblik ramt hårdt på selvtilliden og troen på, at de kunne køre over danskerne og vinde nemt.

Skudfinte, træk og scoring
Det var det øjeblik, da Simon Busk Poulsen hurtigt og frækt førte bolden op og lidt tilfældigt fik den bugseret hen til Michael Krohn-Dehli. Brøndby-spilleren lavede en flot skudfinte og fjernede på den måde tre hollændere, som han kunne rykke forbi og sparke bolden ind til dansk 1-0-føring.

TVSe Danmarks sensationelle sejrsmål i 3D

En superscoring, der ligesom når man trykker på en knap for at tænde lyset, tændte det danske hold, der blev løftet fra stort set kun at have forsvaret sig udmærket langt tilbage på banen, kom frem og udfordrede hollænderne. Favoritterne virkede nærmest rådvilde, og det danske spil blev velovervejet, roligt og førte til at par fornemme mere afslutninger før pausen.

Stephan Andersen gav et stolpeskud væk
Og så slap Olsens mænd med skrækken, fordi et Arjen Robben-skud ramte stolpen i stedet for at gå ind, efter at Stephan Andersen havde foræret hollænderen bolden. Til gengæld var den stærkt spillende målmand Andersen lynhurtigt ud og fik blokeret et forsøg fra Van Persie, så føringen holdt.

Anfører Daniel Agger optrådte modigt og kampberedt med myndighed, gode tacklinger og dirigerede ivrigt i bagkæden, hvor Simon Kjær i opdækningen var bedre end i testkampene og for det meste godt placeret og gjorde meget rigtigt med bolden. Men han var uopmærksom og tænkte for langsomt, da Van Persie fik en kæmpechance et kvarter før tid, og Stephan Andersen lavede en kanonredning.

Agger sørgede for at holde meget øje med Arjen Robben, indtil Michael Krohn-Dehli kom med tilbage og støttede venstrebacken Simon Poulsen, når hollænderne angreb.

Høj klasse af Simon Poulsen
Robben kan aldrig holdes nede, men Poulsen og Krohn-Dehli hjalp hinanden fint, og efter målet styrede de meget opspil med fornuft og spilintelligens. De kunne tage tempoet ud, de kunne udfordre og drible og skabe farlige indlæg. Simon Poulsens offensive spil var af høj klasse.

Christian Eriksen fyldte ikke meget. Han havde i glimt fine kreative indslag, men også boldtab, og han manglede gennemslagskraft i sit spil. Nicklas Bendtner indstilling og attitude var i orden, men han havde svære arbejdsbetingelser, Dennis Rommedahl arbejdede hårdt både fremad og bagud på et hold, der udviste sammenhængskraft – og i perioder taktisk flot spil.

William Kvist havde nogle tøvende indgreb og fyldte ikke så meget, som han plejer at gøre i et tæt samarbejde med energiske Niki Zimling, der så godt efter Mark van Bommel, så den hollandske anfører ikke kunne indtage en hovedrolle.

Manglende præcision i begge ender
Kvist og Zimling placerede sig egentlig fint efter hinanden, men i perioder trak midtbaneparret sig for langt tilbage, så hollænderne kom på skudhold mange gange. Og efter pausen satsede Holland hårdt med mere direkte angrebsspil.

De danske omstillinger gav nogle muligheder for gennembrud i højre side, hvor Lars Jacobsen kom hurtigt frem og fik lagt nogle (ikke helt præcise) bolde ind i feltet i aflastningsangrebene.

Holland fik flere angrebsspillere på banen til sidst. Men de danske spillere ville ikke overgive sig. Det var en af de store EM-sejre i historien