Italiens fodboldlandstræner, Cesare Prandelli, er ikke bange for at løbe risici, og en af de helt store var at udtage 21-årige Mario Balotelli til det italienske EM-hold. Men træneren troede på den unge spiller.

»Han siger, at han vil leve op til ansvaret. Han ved, hvad han risikerer, og man må have tillid til ham. Med ham skal man også være tålmodig«, sagde Cesare Prandelli kort før EM.

3D målSe 'Super Mario' tordne Italien i finalen

Det sidste har skiftende trænere sagt jævnligt, siden den ghanesiskfødte italiener indledte karrieren i en alder af 7 år. Med sin kaotiske adfærd på og uden for banen har Mario Balotelli gjort trænere, ledere og medspillere nærmest desperate.

Svigtet af forældrene som to-årig
Men hans to nuværende trænere har givet ham chancen, og karrieren kulminerer med EM-finalen mod Spanien i aften.

Læs ogsåMålhelt Balotelli: Den bedste nat i mit liv

»For Mario Balotelli er en af de få spillere, der kan vinde en kamp helt alene«, siger hans manager i Manchester City, landsmanden Roberto Mancini.

Landstræner Cesare Prandelli mener det samme, og han forsøger ligesom Roberto Mancini at forstå mennesket og ikke kun fodboldspilleren Balotelli. Og det er ikke nemt. »Jeg er nogle gange som et såret dyr«, har den unge italiener sagt i et interview.

Læs ogsåHoldkammerat: Derfor lukkede jeg munden på Balotelli

Han kommer sig aldrig over, at hans fattige ghanesiske forældre afleverede deres kun to-årige søn til myndighederne, fordi de ikke ville eller kunne tage sig af ham, og under EM har han oplevet racismen fra polske tilskuere under Italiens træning.

Racisme og viljestyrke
Racismen har han mødt hele sit liv. Der var ingen sorte i Brescia, da han sammen med sine italienske adoptivforældre ankom til byen i 1992, og det var svært for ham i den lokale fodboldklub.

Læs ogsåAngriber forhindrede slagudveksling mellem »Lille Mario« og Roma-kaptajn

»De andre børns forældre bad os om at tage ham af holdet. De bad os om at kontrollere hans spillertilladelse. Den slags ting«, siger klubben USO Mompianos tidligere formand Mauro Tonolino til magasinet So Foot.

Læs også Spanske fans udsætter Balotelli for abelyde

I skolen tegnede Mario altid sig selv som hvid. Aldrig som sort, og han var ulykkelig, når han mod sin vilje skulle besøge sine biologiske forældre, som han i dag kun har foragt tilovers for.

Ville være den bedste
»Tager de mig med til Afrika?«, spurgte han lærerinden.

For tidligt blev han bevidst om sin usikre status. Hans italienske ’forældre’ var ifølge loven for gamle til at adoptere ham. Han var kun i pleje, og han havde de biologiske forældres nationalitet og navn, Barwuah, indtil han var 18 år.

Trods alt det klarede han sig godt i skolen, og han var eminent på fodboldbanen.

3D målSe Balotelli heade Italien på sejrskurs

Allerede som barn ville han være den bedste, når han rykkede op på et nyt hold. De første kampe spillede han for fuldt tryk, hvorefter han stillede sig op foran holdets indtil da bedste spiller og stirrede på ham. Nu var sorte Mario den bedste.

Blev knægtet af Mourinho
Derfor tog en af USO Mompianos ungdomstrænere ham med til prøvetræning i omegnens større klubber, og allerede som 15-årig tegnede Mario Balotelli kontrakt med den lokale klub Lumezzane. Her spillede han kun 10 kampe, før han kom til storklubben Inters ungdomsafdeling i Milano.

Læs ogsåTotti kalder Balotelli for en systematisk provokatør

Efter knap et halvt år blandt de unge rykkede klubben ham op blandt seniorerne, og han spillede sin første kamp sammen med klubbens og nogle af verdens bedste spillere i december 2009.

Men det gik ikke godt i Inter på trods af træneren Roberto Mancinis støtte.

Læs også Citys problembarn dummer sig med sløj showbold

Stjernerne syntes ikke, det var sjovt, når han i omklædningsrummet gemte deres sko i affaldskurve, som han gjorde i drengeårenes små klubber, og det gik galt, da Roberto Mancini blev afløst af José Mourinho. Den portugisiske mestertræner har én metode over for spillere, som ikke makker ret: Han knægter og knækker dem.

Læs ogsåBalotelli slider på trænerens stemmebånd

Og overalt mødte Mario Balotelli racismen. ’Non ci sono negri italiani’ – Her er der ikke sorte italienere – stod der på skilte, tilskuerne holdt over deres hoveder, da Inter i 2009 spillede mod Juventus.

Totalt kaos i Manchester
Mario Balotelli måtte i 2010 væk fra det Italien, der i dag hylder ham. Roberto Mancini, der kendte Mario Balotelli fra Inter, var blevet manager i Manchester City, og han forstår den unge spillers problemer. Men let er det ikke.

Det gik galt sidste år, da unge Mario og nogle venner var ved at sætte ild til spillerens hus med fyrværkeri. Han gjorde sig uheldigt bemærket ved at kaste dartpile efter en ynglingespiller, og han er flere gange kommet i klammeri med holdkammeraterne.

Læs ogsåBalotelli får karantæne efter tramp i hovedet på Tottenham-spiller

Men samtidig er han en myte i Manchester, hvor excentriske personligheder er i høj kurs. Han mødte anonymt op til julemessen i en lokal kirke og skænkede den et større beløb. Han hjælper fattige, og hans foretrukne restaurant er et beskedent pizzeria.

»Han spilder sit talent«
Og det gik også skævt på banen, da Mario Balotelli på et for klubben afgørende tidspunkt i foråret fik endnu en udvisning og flere spilledages karantæne.

Læs ogsåTræneren er træt af bralrende Balotelli

»Jeg kan ikke mere. Det er slut. Han er en god fyr og en fantastisk spiller, men det gør mig ondt, at han spilder sit talent og sine evner«, lød det fra en desillusioneret Roberto Mancini.

Psykisk støtte fra trænere
Mario Balotelli kom først på banen i de sidste minutter af sæsonens sidste kamp, hvor han i de sidste sekunder gav medspilleren Sergio Aguëro den aflevering, der sikrede Manchester City sejren og det engelske mesterskab.

Nu kan han gentage succesen for Italien, og han kan blive en af sin generations største spillere.

Læs ogsåBalotelli risikerer bøde efter strippertur kort før kamp

»Han kan gå i dybden, han har fysisk styrke og teknisk bagage«, vurderer kommentatoren Beppe Bergami i avisen Gazetta dello Sport, og med menneskekendere som Roberto Mancini og Cesare Prandelli omkring sig får Marco Balotelli måske den psykiske opbakning, fodboldens verden hidtil ikke har formået at give ham.