Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 5. aug. 2010 KL. 22.48

Rommedahl blev matchvinder forgæves

Olympiakos er ude af Europa League efter nederlag i Israel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For en uge siden scorede Dennis Rommedahl sejrsmålet til 2-1 i sin debutkamp for Olympiakos, men hjemme i Israel vandt Maccabi Tel Aviv 1-0 og sendte dermed den græske storklub ud af Europa League.

LÆS ARTIKELRommedahl matchvinder i sin græske debut

Roberto Colautti scorede efter 42 minutter målet, der med 2-2 sammenlagt sikrede Maccabi Tel Aviv den samlede sejr i kraft af målet scoret på udebane i sidste uge.

Olympiakos var et af de få seedede hold, der røg ud af tredje kvalifikationsrunde af Europa League.

For få overraskelser til Brøndby
Syv hold med en bedre seedning end Brøndby skulle ryge ud, hvis Brøndby skulle rykke op på listen og sikre sig en meget betydende seedning til fredagens lodtrækning i Nyon.

Maccabi Haifa havde vundet 1-0 hjemme i Israel og kom foran 1-0 på udebane mod Dinamo Minsk, men hviderusserne scorede tre gange, 3-1-målet i 90. minut, og sørgede dermed for en anden overraskelse i forhold til seedningslagene.

Dinamo Bukarest fra Rumænien, der tabte 3-0 ude mod Hajduk Split, var et andet seedet hold, der røg ud, hvorimod VfB Stuttgart på en scoring i tre minutters overtid til 2-2 sammenlagt besejrede norske Molde med 4-3 sammenlagt.