Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Mål og tradition kan give FCK'er endnu et sus

Agger, Kjær, Okore. Køen foran Kris Stadsgaard er lang.

Gem til liste

Kris Stadsgaard har allerede haft debut på landsholdet, men med to scoringer og en fast plads i FC København, øjner han nu muligheden for igen at trække i rødt og hvidt.

»Det var kæmpestort, da jeg blev udtaget første gang. Det sus vil jeg rigtig gerne opleve igen«.

»Det er mærkeligt, hvis jeg ikke bliver udtaget før eller siden. Nu er jeg også begyndt at score mål. Det kan være, at det var det, der manglede før, men der er jo kvalitet på pladserne«, siger han forud for FC Københavns møde med tyske Stuttgart.

LÆS OGSÅFCK-krumtaps comeback skal udløse ny fin stime

Han fremhæver, at der er flere i køen foran ham, men håber at Morten Olsen kan få øjnene op for hans kvaliteter.

»Der er tradition for at danske stoppere, der gør det godt i FCK bliver udtaget til landsholdet, så jeg håber da, at Morten Olsen holder øje. Jeg burde være tæt på, men samtidig blev jeg jo ikke fast mand, da jeg spillede i den spanske liga«, siger han.

LÆS OGSÅTysk træner kræver effektivitet mod et godt organiseret FCK-hold

Kris Stadsgaard har scoret to mål i den indeværende sæson, senest i weekendens topkamp mod AGF.

Han regner dog ikke med, at det er ham, der skal lave målene, når FCK møder Stuttgart i Europa League torsdag aften.

Til gengæld kan hans defensive arbejde blive vigtigt, hvis danskerne skal trække sig sejrrigt ud af opgøret, som Stadsgaard forventer bliver tæt.

»Der er ingen, vi frygter, men det er gode spillere, for de spiller jo i Bundesligaen, hvor de har gjort det godt i de seneste to kampe, så vi ved det bliver en svær kamp«.

LÆS OGSÅFCK's træner har aldrig satset på uafgjort

»En spiller som Vedad Ibisevic gør det rigtig godt, så det er klart, at vi skal holde ekstra øje med ham«, siger han.

Stuttgart ligger med to point i gruppe E lige under norske Molde, der har tre point. Steaua Bukarest ligger med syv point øverst, mens FCK har fire point på andenpladsen.

PolitikenPlus