Annonce
Annonce
Fodbold

3-0: Real er kun et Barca-nederlag fra titlen

Karim Benzema og Cristiano Ronaldo scorede målene i sejren over Sevilla.

Primera Division
Seneste kampe
Stillingen
HOLD K P
1.   Barcelona 32 78
2.   Real Madrid 32 76
3.   Atletico Madrid 32 69
4.   Valencia 32 65
5.   Sevilla FC 31 62
6.   Villarreal CF 31 51
7.   Málaga CF 32 46
8.   Athletic Bilbao 32 43
9.   Espanyol 32 42
10.   Celta de Vigo 31 39
11.   Real Sociedad 31 38
12.   Rayo Vallecano 31 38
13.   Getafe 32 36
14.   SD Eibar 31 31
15.   Elche CF 31 31
16.   Levante 32 29
17.   Almería 31 28
18.   Deportivo La Coruña 32 28
19.   Granada CF 31 24
20.   Córdoba 31 19
Ustoppelig. Ronaldo scorede for 57. gang for Real Madrid i denne sæson, da han fyrede af efter 20 minutter på Bernabeu. - Foto: ANDRES KUDACKI/AP

Ustoppelig. Ronaldo scorede for 57. gang for Real Madrid i denne sæson, da han fyrede af efter 20 minutter på Bernabeu. - Foto: ANDRES KUDACKI/AP

Fire dage efter den smertefulde exit fra Champions League mod Bayern München er Real Madrid tilbage i vindersporet.

I La Liga blev det søndag eftermiddag til en 3-0-sejr på hjemmebane over Sevilla.

Med gevinsten, som kom i stand via scoringer af Cristiano Ronaldo i 1. halvleg og to gange Karim Benzema efter pausen, kan Real Madrid blive spanske mestre sent søndag aften, hvis Barcelona taber deres udekamp mod Rayo Vallecano.

I så fald vil Real have et forspring på 10 point, og det kan Barcelona ikke indhente med kun tre spillerunder tilbage af sæsonen.

Sporadisk modstand
Efter den dramatiske Champions League-semifinale mod Bayern München i onsdags blev opgøret mod Sevilla en helt anderledes afslappende opgave, hvor der aldrig var reel spænding om udfaldet.

Sevilla har haft en skuffende sæson, og selv om holdet faktisk stadig har muligheder for at kvalificere sig til Europa League, ydede man kun sporadisk modstand mod et hjemmehold, der fik let spil.

Cristiano Ronaldo bragte med sit 43. ligamål holdet foran, inden der var gået 20 minutter, og kort efter tordnede han bolden mod den ene opstander på et indirekte frispark.

Men hvis der fortsat var en smule spænding tilbage ved pausen, fik Karim Benzema hurtigt aflivet den med sine to kvikke scoringer i anden halvleg.

Bilbao hader Madrid
Hvis Barcelona vinder over Vallecano og dermed holder liv i titelkampen lidt endnu, kan Real Madrid sikre sig mesterskabet med en sejr i næste weekend på udebane over Athletic Bilbao.

Men der vil hjemmeholdet formentlig yde mere seriøs modstand, end Sevilla magtede på Bernabéu. Oppe i Baskerlandet, hvor Bilbao hører hjemme, har man sædvanligvis meget lidt til overs for holdet fra den spanske hovedstad.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Del link