Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 3. maj. 2012 KL. 06.48

Reals spanske mestre: Sejt at stoppe Barca

Det holdt hårdt at stoppe Barcelonas titelstime, siger Real-profiler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om der stadig er to runder tilbage i den spanske liga, står det klart, at Real Madrid ender som mestre efter en sejr på 3-0 ude over Athletic Bilbao.

Sejren udløste feststemning på holdet, som dermed har brudt rivalerne Barcelonas mesterskabsrække på tre titler i træk.

»Det var et sejt træk at sætte en stopper for Barcas sejrsrække, fordi vi er et ungt hold«, siger Real Madrids anfører, Iker Casillas, i et tv-interview.

»Det har været en meget lang og hård sæson, men vi har taget et kvalitetsmæssigt skridt frem ad i forhold til sidste år«, tilføjer den spanske landsholdsmålmand.

Kun to nederlag
Real Madrid har kun tabt to kampe hele sæsonen. Et af nederlagene var netop til Barcelona.

»Vi er meget glade efter at have vundet en meget tæt kamp om mesterskabet mod et meget stærk Barcelona-hold«, siger Real Madrids forsvarsprofil Sergio Ramos.

Real Madrid er syv point foran FC Barcelona før de sidste to runder.

»Madrid fortjener titlen, og vi dedikerer sejren til vores fans«, lyder det fra Ramos.

LÆS OGSÅSuveræne Real Madrid tager 32. ligaguld

Real Madrid har 94 point efter 36 kampe i ligaen, så hvis holdet vinder de to sidste ligakampe, vil det nå op på 100 point.

Det har ingen klub i Spanien præsteret tidligere.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau