Annonce
Annonce
Fodbold

Ronaldos dyre straffesparksafbrænder

Real Madrid fik kun en uafgjort ud af besøget i feriebyen Malaga og taber to point i toppen af La Liga.

Annonce

Real Madrid snublede, da holet søndag var på besøg hos Malaga på Costa del Sol-kysten i det sydlige Spanien.

Toni Kroos sendte ellers den spanske hovedstadsklub på sejrskurs, da han på et frispark fandt Cristiano Ronaldo helt fri i Malagas straffesparkfelt.

Herfra svigtede portugiseren ikke, og han headede sikkert Real Madrid foran 1-0 efter lidt mere end en halv time af første halvleg.

Til gengæld var Cristiano Ronaldo mindre skarp, da han få minutter efter misbrugte et straffespark. Superstjernes flade afslutning var uden kraft og derfor en let sag for Malagas keeper Carlos Kameni.

Afbrænderen blev dyr, da Malagas forsvarsspiller Raul Albentosa i anden halvleg sneg sig med frem og udlignede til 1-1.

Med det ene point erobrer Real Madrid andenpladsen fra Atlético Madrid, der dog har spillet en kamp færre end Real Madrid. Begge klubber er ni point efter Barcelona, der fører La Liga.

Atlético Madrid spiller senere søndag aften mod Villarreal.

Redaktionen anbefaler

Sportsdøgnet: Chelsea fordømmer uværdigt publikum

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce