Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 6. maj. 2012 KL. 17.11

Tottenham får ikke udnyttet Arsenal-kikser

Tottenham fik kun uafgjort mod Aston Villa og ligger stadig bag Arsenal inden sidste Premier League-runde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke kun førstepladsen, der spilles om i den engelske Premier League i de sidste og afgørende runder.

Kampen om den tredje direkte plads i Champions League er mindst lige så spændende og tæt med Arsenal, Tottenham og Newcastle som direkte konkurrenter.

Førstnævnte dummede sig ved kun at få uafgjort 3-3 mod Norwich lørdag, og Newcastle tabte søndag til Manchester City.

Derfor kunne Tottenham med en udesejr over Aston Villa bringe sig i en favorabel position inden næste weekends sidste spillerunde.

Men London-klubben måtte nøjes med uafgjort 1-1, og dermed er det fortsat Arsenal, der ligger bedst til i kampen om tredjepladsen.

Arsenal har 67 point, Tottenham følger efter på fjerdepladsen med 66 point og Newcastle har samlet 65 point.

LÆS OGSÅArsenal taber vigtige point i CL-kapløbet

At Tottenham overhovedet slap fra Villa Park med point, var der ikke meget, der tydede på, da Danny Rose blev smidt ud kort inden i anden halvleg ved stillingen 1-0 til Aston Villa.

Men takket være et straffesparkmål af Emmanuel Adebayor lykkedes det alligevel for Tottenham at få udlignet og bevare chancen om en Champions League-billet.

Både Thomas Sørensen og Nicklas Bendtner var i aktion søndag eftermiddag for deres Premier League-klubber uden dog at få ret meget ud af det.

QPR tæt på redning
Sørensen, der har fået lovning på at stå i sæsonens sidste to kampe for at komme i EM-form, var tæt på at kunne gå fra udekampen mod Queens Park Rangers med et cleansheet, men det ødelagde Djibril Cissé med sin scoring til 1-0 kort før tid.

Bendtner var ikke med i startopstillingen for Sunderland i udekampen mod Fulham, men fik dog lov at være med i den sidste halve time. Det gjorde dog ikke den store forskel for Sunderland, der tabte 1-2.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau