Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 17. aug. 2012 KL. 08.55

Kritisk: Manchester United-aktier gik under stregen

Klubbens aktier er efter nyt kursfald for første gang billigere end ved børsnoteringen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kursen på aktierne i fodboldklubben Manchester United lukkede torsdag lavere, end de blev udbudt til. Det er første gang, aktierne handles under de 14 dollar, som kursen landede på, da klubben gik på børsen i New York for godt en uge siden.

I det hele taget har børsnoteringen af den legendariske 134-årige klub været en skuffelse for de amerikanske ejere, familien Glazer. De satsede på at sælge værdipapirerne til en kurs på mellem 16 og 20 dollar, men den pris ville investorerne ikke acceptere.

Mange analytikere advarede investorerne mod at placere deres penge i aktierne.

Stor risiko
»Vi vurderer aktien til at have en værdi på omkring 10 dollar«, sagde Ken Perkins, analytiker hos Morningstar i forbindelse med børsnoteringen.

Han vurderer risikoen for at være stor i fodboldaktien. Torsdag faldt aktien på Wall Street med to procent til 13,77 dollar.

Læs også Dybt forgældet Manchester-klub går på børsen i New York

Formålet med noteringen, som indbragte klubben omkring 1,4 milliarder kroner, er at nedbringe klubbens gæld på cirka 4,1 milliarder kroner. Halvdelen af gevinsten fra salget af de 16,7 millioner aktier bruges til afdrag på gæld, mens resten går til familien Glazer.

Dyrt indkøb af stjernespiller
Manchester United indleder på mandag Premier League-sæsonen med en udekamp mod Everton. Onsdag brugte klubben omkring 220 millioner kroner på at sikre sig hollænderen Robin van Persie fra London-klubben Arsenal.

Læs også United-manager vil have stjerne-indkøb i kamp fra start

Baseret på udbudskursen på 14 dollar er Manchester United verdens mest værdifulde sportshold med en markedsværdi på cirka 14 milliarder kroner.

ritzau