Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 20. aug. 2012 KL. 20.41

Liverpool dropper Agger-anke af rødt kort

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Daniel Agger føler sig bortdømt med rødt kort i lørdagens kamp, men Liverpool vil ikke anke det røde kort.

Premier League
Stillingen
k p
1 Arsenal 0 0
2 Aston Villa 0 0
3 Cardiff 0 0
4 Chelsea 0 0
5 Crystal Palace 0 0
6 Everton FC 0 0
7 Fulham 0 0
8 Hull 0 0
9 Liverpool 0 0
10 Manchester C 0 0
11 Manchester U 0 0
12 Newcastle 0 0
13 Norwich 0 0
14 Southampton FC 0 0
15 Stoke City 0 0
16 Sunderland 0 0
17 Swansea City 0 0
18 Tottenham 0 0
19 West Bromwich 0 0
20 West Ham 0 0
Seneste resultater

Liverpools Daniel Agger sagde selv, at han ville anke det røde kort, som han fik i lørdagens 0-3-nederlag til West Bromwich Albion i Premier League, men mandag siger hans klub, at anken ikke bliver til noget.

Det skriver avisen The Guardian.

Dermed kommer Daniel Agger ikke til at spille næste rundes kamp mod Manchester City. Havde Liverpool anket og tabt, kunne Agger have fået to i stedet for én spilledags karantæne, og så havde han heller ikke kunnet være med mod Arsenal.

Agger genså episoden igen og igen
Den danske landsholdsanfører mente ellers ikke lørdag, at han som sidste mand nedlagde modstanderen Shane Long i straffesparksfeltet. Og derfor ville han anke dommen.

»Om jeg anker det røde kort? Selvfølgelig. Jeg har set episoden igen og igen på tv, og der er ikke kontakt mellem os«, sagde forsvarsspilleren til mirror.co.uk.

LÆS MEREAgger: »Om jeg anker det røde kort? Selvfølgelig«

Agger var ikke sur på kampens dommer, der ellers prompte gav danskeren det røde kort og West Bromwich et straffespark.

»Dommere er kun mennesker, de laver også fejl. Det er frustrerende, men det er en del af sporten«, siger han.

Pudsigt nok er Agger i karantæne til weekendens hjemmekamp mod mestrene fra Manchester City. Netop City har i løbet af sommeren bejlet til Agger.

LÆS OGSÅLiverpool lokker Agger med kæmpekontrakt

»At misse den kamp er en ting, men jeg føler, at vi kontrollerede kampen mod West Bromwich inden udvisningen. Det røde kort ændrede kampen. Alle er frustrerede«.

»Jeg mener ikke, at det endte med det rigtige resultat. Det giver ikke mening. Vi havde momentum, vi havde bolden og skabte chancer«, lyder det fra Agger.

Danskeren blev vist ud ved stillingen 1-0 efter en times spil, og selvom West Bromwich brændte det straffespark, som Agger var skyld i, endte hjemmeholdet med at score to gange yderligere.

ritzau