Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 12. sep. 2012 KL. 12.16

Arsenal forsøger at lokke Drogba tilbage fra Kina

En magtkamp i Didier Drogbas nye klub kan ende med, at angriberen må skifte.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den fyrstelige hyre for tidligere Chelsea-stjerne Didier Drogba er i alvorlig fare i den nyrige kinesiske klub Shanghai Shenhua.

En strid mellem ejerne er strandet med, at manden med pengene Zhu Jun, nægter at betale et større bidrag til klubben, end hans aktiepost på 28,5 procent svarer til.

Læs ogsåStjernespillernes nye kinesiske rigmandsklub er i frit fald

Og da de fem andre aktiehavere i klubben er nationale selskaber, som ikke har tænkt sig at skyde penge i driften, så er det et spørgsmål om tid, hvornår stjernerne Didier Drogba og Nicolas Anelka må vinke farvel til ugelønnen på omkring 1,8 millioner kroner.

Arsenal har meldt sig
En udgang for Didier Drogba kan være et skifte tilbage til engelsk fodbold, hvor Chelseas lokalrivaler fra Arsenal mangler en angriber.

Og ifølge The Sun har Arsenal allerede forespurgt til Didier Drogbas tjenester i forreste række for klubben.

Den store knast i en eventuel handel er den enorme ugeløn, som Arsenal får svært ved at matche.

Læs ogsåDrogba får 88 millioner om året: Kina-skifte handler ikke om penge

Liverpool og Real Madrid skulle angiveligt også være interesseret i ivorianeren, hvis han beslutter sig for at skifte fra den kinesiske magtkamp og begrænsede sportslige succes i Shanghai Shenhua.