Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 11. okt. 2012 KL. 20.40

Laudrup er overrasket over rygter om uro

Michael Laudrup kan ikke genkende historierne om utilfredshed med hans person blandt Swanseas spillere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Michael Laudrup er ifølge eget udsagn overrasket over rygterne om, at der er stor utilfredshed med ham i Swanseas spillertrup.

Den danske manager er i engelske medier genstand for anonym kritik fra spillere, blandt andet om træningsmetoderne.

»Jeg er lidt overrasket over historien«, siger Michael Laudrup til Swanseas hjemmeside.

»Jeg har sagt fra min første dag i klubben, at min dør altid er åben«, siger danskeren, som overtog managersædet fra Brendan Rodgers før denne sæson.

LÆS OGSÅ Mytteri og hemmelige møder bag Laudrups ryg

Swansea indledte Premier League-sæsonen med at hente syv point i de første tre kampe, men de seneste fire kampe har blot resulteret i et point.

»«Der vil altid være nogle spillere, der er utilfredse, når de ikke spiller, men sådan er det i alle fodboldklubber. Måske er dagens historie et udtryk for det«, siger Michael Laudrup.

»Men jeg vil aldrig lade sådanne historier gøre os urolige, og jeg vil fortsætte med at skubbe klubben fremad«, siger danskeren.

Swansea ligger nummer 11 i Premier League med otte point for syv kampe.

LÆS OGSÅSwansea var nede i sækken, men reddede point

ritzau