Annonce
Annonce
Fodbold

Eriksen banker to mål ind i pligtsejr og holder sig i top

Tottenham måtte dog svede, før Sunderland var slået 4-1.

Annonce

Lørdagens tidlige kamp på White Hart Lane blev lidt uventet en meget spændende forestilling, der dog sluttede med en 4-1-favoritsejr til Tottenham. De hvide holder sig dermed tæt på toppen, selv om rivalerne har spillet en kamp færre.

Begge hold var i desperat jagt på point, men fra hver sit udgangspunkt. Tottenham blev med hjemmebanenederlaget til Leicester i forrige runde sat lidt af i titelstriden, og selv om Sunderland vandt i Wales over Swansea, så lå holdet fra det nordvestlige England stadig under nedrykningsstregen. Der var dog blot et enkelt point op til netop Swansea over stregen.

Det er der stadig, og Swansea spiller først sin kamp hjemme mod Watford mandag aften.

DUEL:Schmeichel lukker af i over Tottenham

Som forventet var det Tottenham, der dominerede spillet i 1. halvleg, men det var ikke mange åbne målchancer, hjemmeholdet kom frem til. En af dem tilfaldt stortalentet Dele Alli, men han bragede fra tæt hold bolden over mål.

Christian Eriksen leverede en lidt svingende præstation, og i en situation med bolden på fødderne inde i feltet tøvede han for længe, og bolden blev pillet fra ham. På modstanderholdet så man heller ikke alt for meget til topscorer Jermaine Defoe, der har en flot fortid hos Tottenham, hvor han spillede 11 sæsoner.

SÅDAN:Eriksen kræver mere skarphed i ny Schmeichel-kamp

Da Defoe blev dækket tæt op og ikke kom frem til noget før pausen, bragte en anden spiller fra det gæstende mandskab sig i stedet overraskende i centrum. Patrick Van Aanholt nettede i fri position fra en spids vinkel på et smukt oplæg fra Adam Johnson.

Det lignede en grim oplevelse for Tottenham-spillerne at gå til pause med, hvis det altså ikke var for holdets lyse dansker. I kølvandet på en fin kombination med Eriksen i centrum kom en ripost fra målmand Jordan Pickford til de hvides nr. 23, og den danske landsholdsspiller sendte bolden mod mål, hvor Lee Cattermole fumlede bolden det sidste stykke over stregen. En stor lettelse for Spurs.

Sunderland bed fra sig

Spurs-dominansen fortsatte efter pausen med en meget energisk Christian Eriksen i en af de ledende roller, men det var gæsterne, der igen overraskede i en omstilling. Jermaine Defoe fik bolden til venstre for mål og hamrede op mod nærmeste målhjørne, men den strøg lige forbi. En stor chance og en markant advarsel til hjemmeholdets defensive kræfter.

TRÆFFER:Eriksen passerer i elegant stil Schmeichel

Men spillet foregik det meste af tiden foran Sunderlands mål, og Mousa Dembélé kunne efter knap en times spil uhindret trække bolden på tværs af feltet fra venstre side, hvorefter han med venstrebenet sendte bolden fladt ind ved nærmest stolpe. 2-1, og humøret steg voldsomt på det gamle stadion, der rungede af sejrssange.

Sunderland lignede herefter absolut ikke et hold, der kunne kæmpe sig tilbage, og gæsterne gav også Christian Eriksen for meget plads. Det udnyttede han, og i 67. minut hamrede han løs på mål med venstrebenet. Skuddet blev rettet af, og bolden endte oppe i målhjørnet uden chance for en ellers velspillende Pickford.

En kærkommen succes for hjemmeholdets dansker, der endnu i denne sæson ikke helt har nået niveauet fra forrige sæson. Han ser dog bestemt ud til at være på rette vej.

Spurs-topscorer Harry Kane lukkede ballet til 4-1 fra straffesparkspletten, efter indskiftede Jan Kirchhoff havde nedlagt en fremstormende Danny Rose. Panderynkerne hos Sunderland-manager Sam Allardyce blev lidt dybere. Forståeligt.

Redaktionen anbefaler

Sportsdøgnet: Rooney kan få det lidt lettere mod FCM

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce