1-1. Chelseas Fernando Torres (tv) kom ikke frem til så meget mod sin gamle klub, mens Jamie Carragher (th) leverede sin første assist i tre år.
Foto: Tom Hevezi/AP

1-1. Chelseas Fernando Torres (tv) kom ikke frem til så meget mod sin gamle klub, mens Jamie Carragher (th) leverede sin første assist i tre år.

Liverpool smadrede Chelseas spilovertag med listig scoring

Chelsea forspildte muligheden for at hægte sig på toppen af Premier League.

Premier League

Chelsea var favorit mod Liverpool efter London-holdets fine start på sæsonen.

Men det var udeholdet fra Liverpool, der havde den klart bedste statistik i de seneste indbyrdes opgør mellem storklubberne.

Og efter Chelsea-dominans i størstedelen af kampen udlignede Liverpool efter 72 minutter til slutresultatet 1-1 på holdets første større chance - og på Jamie Carraghers første assist i tre år.

Kampfakta Kampens forløb i tal og tekst

Dermed har Liverpool stadig det statistiske overtag på Chelsea de seneste fire sæsoner, mens Chelsea falder ned på tredjepladsen i ligaen.

Nyt tremandsforsvar hos Liverpool
Den nye offensive midtbanetrio med Eden Hazard, Oscar og Juan Mata har virkelig leveret storspil for Chelsea i starten af sæsonen.

Læs også

Og det så meget satset ud med Liverpools tre-mandsforsvar med Jamie Carragher, Daniel Agger og Andre Wisdom over for Chelseas kvikke midtbanefolk.

Liverpool åbnede fint, men Chelseas hurtige omstillinger gjorde flere gange ondt på den nye formation i Liverpools bagerste rækker.

Terry udnytter svag opdækning
Det var comeback-veteranen John Terry, der efter 19 minutter bragte Chelsea foran i en noget rodet start på kampen.

Læs også

Et hjørnespark blev slået til kanten af feltet, hvor John Terry helt uhindret kunne pande føringsmålet i mål. Aftalerne var ikke i orden i Liverpool-forsvaret, og Daniel Agger så for sent Chelsea-krumtappens løb.

Slem skade til Terry
Men John Terrys comeback for Chelsea blev ikke langvarigt. Fighteren fik en voldsom skade efter 35 minutter, da Liverpools Luis Suarez blev skubbet af en Chelsea-forsvarer, så han faldt fremover og trykkede Terrys knæled slemt nedad.

Læs også

John Terry blev fulgt fra banen på en båre af stående ovationer fra Chelsea-tilhængerne, som må vente på nyt om skaden til Chelsea-kæmpen.

Mere fart over Liverpool

Liverpool kom klart bedre ud til anden halvleg, hvor holdet fik mere fart i spillet og erobrede flere bolde fra det hurtigt kombinerende Chelsea-hold.

Men Petr Cech i Chelsea-målet blev sjældent testet for alvor, mens Liverpools bagerste rækker stadig så skrøbelige ud.

Læs også

Men Liverpool holdt sig inde i kampen og i 72. minut kom udligningen.

Et hjørnespark blev headet videre mod mål af Jamie Carragher, og så dukkede Luis Suarez op bag en svag Chelsea-markering og kunne heade bolden videre i et tomt mål til 1-1.

Chelsea satte nu gang i det pres, som holdet ikke havde formået at etablere i anden halvleg. Men Liverpool red stormen af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce