Fri. Jamie McClean er i sin gode ret til ikke at mindes de britiske soldater. Taget historien om den irske konflikt  i betragtning kan det som irer være vanskeligt at have respekt for britiske soldater.
Foto: Peter Byrne (arkiv)/AP

Fri. Jamie McClean er i sin gode ret til ikke at mindes de britiske soldater. Taget historien om den irske konflikt i betragtning kan det som irer være vanskeligt at have respekt for britiske soldater.

Manglende rød blomst fører til dødstrusler på Twitter

Irsk Premier League-spiller er blevet truet på livet.

Premier League

En manglende lille rød blomst med stor symbolværdi har kastet dødstrusler mod Sunderland-wingen James McClean af sig.

Den 23-årige irske EM-spiller havde i forbindelse med den årlige hyldest af britiske soldater på den såkaldte Remembrance Day, valgt ikke at have den lille valmueblomst - en poppy - på sin trøje 10. november mod Everton.

På det sociale netværk Twitter har James McCleans manglende blomst været diskuteret heftigt og flere brugere er gået langt over stregen.

Buh
En enkelt bruger har sågar skrevet, at McClean »fortjener at blive skudt«.

Det har fået politiet i Sunderland til at reagere og indlede en efterforskning.

James McClean fik også kærligheden at føle i går, da han med Sunderland var med til at vinde 3-1 over Fulham i London. Hjemmeholdets tilskuere buhede ved flere lejligheder af ireren.

Føler sig ikke hjemme
Netop James McCleans nationale tilhørsforhold kan spille en rolle i sagen. James McClean er født og opvokset i Derry, Nordirland, men har på trods af kampe for det nordirske U21-landshold valgt at spille for Irlands A-landshold, som havde ham med i EM-truppen tidligere i år.

Da James McClean i februar fik debut for det overvejende katolske Irland medførte det bl.a. kritik på en række netsider drevet af protestantiske nordirere.

James McClean forklarede dengang, at han som katolik ikke følte sig hjemme eller velkommen i miljøet omkring det nordirske U21-landshold.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden