regndans. Det romerske lokalopgør blev vundet af de blå fra Lazio, selv om Roma fik en tidlig føring.
Foto: ALFREDO FALCONE/AP

regndans. Det romerske lokalopgør blev vundet af de blå fra Lazio, selv om Roma fik en tidlig føring.

Serie A

Lazio knækker rivalen Roma i regnvejrsderby

Lazio vandt lokalderbyet med over AS Roma, som fik et tidligt rødt kort.

Serie A

Lazio var bagud 0-1, men fik vendt et truende nederlag til en 3-2-sejr over ærkerivalerne AS Roma i den italienske Serie A.

Roma bragte sig foran 1-0 på et mål af den argentinske midtbanespiller Erik Lamela efter blot ni minutters spil.

Men den føring holdt ikke halvlegen ud, og kampen fik en dramatisk vending i de sidste 10 minutter af første omgang.

Klose var årvågen I det 35. minut fik Lazios Antonio Candreva sendt et langskud af sted, som Roma-keeperen Mauro Goicoechea burde have afværget. Og så stod det 1-1.

Den tyske veteranangriber Miroslav Klose udnyttede et voldsomt regnvejr til at samle en aflevering op i det tunge græs og bringe Lazio foran kort før pausen.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Afgørende blev også, at Roma-profilen Daniele De Rossi fik det røde kort før pausefløjt på grund af et slag mod Lazios Stefano Mauri.

Ligaen knækker
I anden halvleg scorede Mauri til 3-1, inden Romas indskiftede Miralem Pjanic med et fornemt langskud fik reduceret til slutresultatet 2-3.

Resultatet betyder, at Serie A knækker en smule i toppen af rækken, hvor Lazio med sejren har 22 point efter 12 kampe. Fra Lazio på femtepladsen er der nu fem point ned til Roma på sjettepladsen.

AC Milan er overraskende ikke med i det bedste selskab i top-5 i denne sæson, og søndag blev det endnu værre for milaneserne, som tabte 1-3 hjemme til Fiorentina.

Fiorentina holder med sejren fast i toppen af rækken, hvor Firenze-holdet nu har 24 point på fjerdepladsen. Den tidligere FC København-angriber Kenneth Zohore var ikke med i truppen hos Fiorentina.

Napoli i sen sejr

Den danske forsvarsspiller Frederik Sørensen fik fuld spilletid for Bologna, som tabte 0-1 på udebane til oprykkerholdet Torino.

Læs også

Napoli vandt 4-2 ude over Genoa, efter at Napoli havde været bagud både 0-1 og 1-2. To mål i overtiden sikrede en sejr til Napoli, som holder fast i tredjepladsen i rækken med nu 26 point.

De forsvarende mestre Juventus fører Serie A med 31 point.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden