smalt. AC Milan forward Giampaolo Pazzini nedlægges i kampen mod Bologna.
Foto: LUCA BRUNO/AP

smalt. AC Milan forward Giampaolo Pazzini nedlægges i kampen mod Bologna.

Serie A

AC Milan henter smal sejr over Bologna

Napolis målmager scorer sit mål nummer 100 i den italienske række.

Serie A

AC Milan fortsætter kampen for at nå topholdene i den italienske Serie A.

Søndag vandt det tidligere mesterhold 2-1 hjemme over Bologna på to scoringer af Giampaolo Pazzini.

Angriberen, som sidste sommer kom til Milan fra lokalrivalen Inter, scorede kampens første mål efter 65 minutter.

Mystisk selvmål Otte minutter før tid fordoblede Pazzini føringen, da han flot tog bolden med sig i straffesparkfeltet og scorede med et hårdt skud.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Milan-forsvareren Philippe Mexes syntes åbenbart, at der skulle være lidt spænding, for kort tid efter scorede han på mystisk vis i eget mål med indersiden.

Der blev dog ikke scoret yderligere, og Milan har nu 34 point for 21 kampe.

Bologna, der havde Frederik Sørensen på bænken i hele kampen, har 21 point og er tæt på nedrykningsstregen.

Målmand fejlbedømte
Tidligere søndag spillede Fiorentina og Napoli 1-1 på førstnævntes hjemmebane.

Fiorentinas Facundo Roncaglia stod for et spektakulært mål efter 33 minutter.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Hans lange aflevering fra midterlinjen blev fuldstændig fejlbedømt af Napoli-målmanden Morgan De Sanctis, og bolden hoppede højt over målmanden til 1-0.


Napoli på andenpladsen

Napolis Edinson Cavani udlignede kort tid før pausen, da han scorede sit Serie A-mål nummer 100.

Napoli ligger på andenpladsen sammen med Lazio. Begge klubber er fem point efter Juventus.

Læs også

Simon Poulsen så hele kampen fra bænken, da Sampdoria tabte 0-1 på udebane til bundproppen Siena.

Matti Lund Nielsen spillede første halvleg for Pescara, som tabte 0-2 hjemme til Torino.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce