Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 30. apr. 2012 KL. 19.03

FCK før mødet med FCN: De svæver lidt på en lyserød sky

FCK-boss Carsten V. Jensen mener, at FC Nordsjælland er favorit på onsdag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

FC København ligger som sædvanlig nummer et i Superligaen, og klubben er med fem runder tilbage godt på vej mod det fjerde DM-guld på stribe.

På trods af det giver FCK-træner Carsten V. Jensen favoritværdigheden til FC Nordsjælland, når Superligaens nummer to på onsdag tager imod mestrene.

»Hvis ikke FC Nordsjælland er favorit, så er det da i hvert fald nogenlunde lige inden kampen«, siger Carsten V. Jensen, hvis klub søndag vandt 3-0 hjemme over AaB.

LÆS OGSÅFCK-træner: Vi har en lille matchbold

»Måske er de endda små favoritter, hvis de ellers vil tage den favoritværdighed. Ellers tager vi den gerne«.

»Jeg føler, at FCN har haft et godt flow, og de svæver lidt på en lyserød sky. Det hele går op i en højere enhed for dem«, siger Carsten V. Jensen.

LÆS OGSÅFCN føler sig rustet til guldbrag mod FCK

FCK har et forspring på seks point til FC Nordsjælland før de sidste fem runder.

Nordsjællænderne har dog vundet tre kampe i træk og viste senest stor styrke i lørdagens 5-3-sejr hjemme over AGF.

Søndagens tabende hold i Parken, AaB, tabte i forrige spillerunde 0-2 hjemme til FC Nordsjælland og har således mødt de to mesterskabsaspiranter inden for cirka en uge.

LÆS OGSÅFCK udspiller rystende ringe AaB

AaB-træner Kent Nielsen forudser et lige topopgør i Farum.

»Jeg tror, at FCN kommer til at få bolden meget, og det tror jeg ikke, at FCK er så bange for«.

»Jeg tror sagtens, at FC Nordsjælland kan vinde det opgør, men jeg er overbevist om, at FCK bliver mester«, siger Kent Nielsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau