Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 14. maj. 2012 KL. 08.46

Ingen panik, men FCK er godt trætte af kritik

FC København kan ikke længere selv afgøre Superligaen, men træneren er alligevel tilfreds med sæsonen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sønderjyske stjal to point fra FC København i Haderslev i en livlig 2-2 superligakamp, så FC Nordsjælland nu kan snuppe guldet med sejre i holdets sidste tre kampe.

Det ærgrer naturligvis københavnernes cheftræner, Carsten V. Jensen. Men han mener alligevel, at FCK har leveret varen i sæsonen.

LÆS OGSÅFCK smider vigtige point i guldkampen

»Vi lever med presset, og vi anerkender det. Men jeg vil vove den påstand, at vi i en svær sæson er dér, hvor vi skal være som hold. Vi kæmper med om mesterskabet, mens andre ikke leverer i nærheden af, hvad deres potentiale er«, siger han.

»Vi ser på præstationerne, og vi har leveret stabilt«, tilføjer han.

LÆS OGSÅFCK-profil pillet ud af kamp efter kontrovers med træner

Cheftræneren er træt af de mange kritiske spørgsmål efter et svingende forår.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt mødt andet end kritik. Det er ikke godt nok, at man ikke har kørt alt og alle over og fører med 20 point. Jeg piver ikke. Men det er noget fis«, siger Carsten V. Jensen.

»Det er mangel på respekt. Det handler om at anerkende præmissen for sport«, mener han.

LÆS OGSÅFCK-spillere er rystede over uafgjort

I 2-2 kampen mod Sønderjyske havde FC København chancen for at vinde, selvom holdet lidt ufortjent kom bagud 0-2. Og cheftræneren hæfter sig ved det gode spil undervejs.

»Jeg har ikke noget at bebrejde mine spillere. Det vigtigste er, at vi arbejder hårdt som hold. I dag lægger jeg en stor del af skylden på en mislykket første halvleg«, siger han og indrømmer, at klubben nu står i en anden situation.

»Det er nyt at være i baghjul. Vi har haft serveretten hele året, men har tabt momentum. Vi hakker lidt i det i øjeblikket. Vi mangler lidt tur i den«, mener Carsten V. Jensen.

LÆS OGSÅFCK'er: Et point er bedre end intet

FCK - der mangler to kampe - er to point foran FC Nordsjælland, som i holdets tredjesidste kamp mandag møder OB på hjemmebane.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau