Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 13. maj. 2012 KL. 21.04

Sønderjyske: Skuffende vi ikke slår FCK

Mestrene fra FC København måtte nøjes med uafgjort i Haderslev, og værterne var ærgerlige over resultatet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke hver dag, de små superligahold tager point fra mægtige FC København. Men mestrene er inde i en dårlig stime, og Sønderjyske var derfor ikke tilfredse med 2-2 på hjemmebane.

»Jeg synes, det var lidt skuffende, at vi ikke kunne holde føringen. Vi havde dem stækket og var på sejrskurs«, siger Sønderjyske-træner Lars Søndergaard afdæmpet.

»Og jeg er slet ikke overrasket over, at vi kunne spille med«, tilføjer han.

Burde have lukket kampen
Sønderjyske kom lidt ufortjent foran med 2-0 midt i kampen, inden FC København lagde det helt store tryk på værterne. Presset gav imidlertid også plads til kontraangreb, og Sønderjyske var farlige flere gange i anden halvleg.

»Havde vi været lidt mere koldblodige, så havde vi måske lukket kampen. Vi skulle have holdt mere fast i bolden, for der var plads at spille på inde på FCK's banehalvdel«, siger Lars Søndergaard.

Den unge angriber Lasse Vibe - manden bag målet til 2-0 - var heller ikke tilfreds med resultatet.

»Det var ærgerligt, vi ikke scorede flere gange. Vi havde held til at holde fast i bolden, og vi spillede os frem til mange angreb, selv om ikke alle endte i afslutninger. Det forløb godt for os«, siger han.

Han erkendte dog, at FCK pressede voldsomt på mod slutningen.

»Vi var lidt trætte til sidst«, erkender han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau