Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 22. maj. 2012 KL. 13.39

Glad Peter Brixtofte: Det her, det er bare så stort

I morgen går hans drøm og forudsigelse i opfyldelse, hvis FCN vinder mesterskabet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»For pokker, hvor er jeg spændt«, siger Peter Brixtofte som det første til politiken.dk, da vi ringer ham op for at høre, hvordan den tidligere Farum-borgmester har det dagen før dagen, hvor hans drøm om at se FC Nordsjælland kvalificere sig til Champions League måske går i opfyldelse.

En drøm, han luftede for offentligheden længe før, at nogen troede på, at det kunne lade sig gøre. Han ville gøre gøre FCN i stand til at begå sig i den europæiske mesterliga sammen med Manchester United, Barcelona, Real Madrid og Bayern München.

LÆS OGSÅ Ronaldo kan komme på kunstgræs i Farum

Onsdag vil det vise sig, om han fik ret. Vinder FCN mesterskabet ved at besejre Horsens, er de direkte videre til Champions League. Det sker på det berømte stadion Farum Park.

Nervøs, det er han ikke, men spændt som bare pokker.

»Vi vinder. 2-1. Eller nej! Vent! 2-0«, siger Peter Brixtofte.

»For pokker, hvor er jeg spændt«

Peter Brixtofte tidligere Farum-borgmester

Det er især hans store tiltro til FCN-målmanden Jesper Hansen, der gør ham så skråsikker i sin forudsigelse.

»Han er efter min opfattelse Superligaens bedste målmand i år«.

LÆS OGSÅFCN skal nørde sig til guldet

Når kampen mellem FCN og AC Horsens i morgen klokken 20 går igang, og Peter Brixtofte »selvfølgelig« sidder blandt tilskuerne, er han ikke bange for, at presset bliver for stort.

»Vi har jo sølv hjemme, så under alle omstændigheder får vi kvalifikationskampe til Champions Leaugue. Og når vi vinder imorgen, er vi danmarksmestre og går dirkete ind. Så under alle omstændigheder er det et flot resultat«.

Et resultat af samarbejde
Peter Brixtofte tager ikke æren for, at holdet er nået så langt.

Men han lægger ikke skjul på, at fundamentet til succesen blev skabt med ham som klubformand.

Det er ikke hans fortjeneste, som han siger, men et resultat af mange menneskers hårde arbejde og en trofast tro på FC Nordsjælland.

»Der var mange vanskeligheder på grund af min sag, og alle de diskussioner, der var på det tidspunkt, men det er overstået«

LÆS OGSÅFCN har første indkøb på krogen

Der er ifølge den tidligere formand flere årsager til den hurtigt voksende succes.

»Vi har nogle rigtig gode faciliteter. Vi har et voksende publikum, og så har vi en sportschef, Jan Laursen, som har gjort et forrygende stykke arbejde«

En lille smule held og en hurtigt oprykning
Men han påpeger, at der altid er lidt held med i spillet. Hvis ikke Farum BK, som klubben hed førhen, havde vundet nogle af de helt tidlige kampe med lidt held i sprøjten, var de ikke nået så langt.

Men uden pause gik holdet fra serie 2 til 1. division.

»Den oprykning gjorde vi i et ryk uden at stoppe et eneste år undervejs. Da vi så kom til 1. division rykkede vi på tredje år op i ligaen og fik bronze efter første år« fortæller han med sådan entusiasme og en gejst i stemmen, at man næsten kan fornemme, hvordan publikum i Farum Park i morgen vil lyde.

FACEBOOKBliv ven med Politiken