Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 23. maj. 2012 KL. 22.03

Skuffende OB runder kedeligt af mod HB Køge

HB Køge hentede 1-1 hjemme mod OB i sæsonens sidste kamp i Superligaen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

HB Køge og OB spillede onsdag aften 1-1 på førstnævntes hjemmebane i sidste runde af Superligaen.

OB førte ellers længe 1-0 i den ikke særligt ophidsende kamp, men Lasse Kronborg fik udlignet til 1-1 for HB Køge mod slutningen af kampen.

OB slutter på 10.-pladsen i Superligaen.

Ventet nedrykker
HB Køge slutter - helt som ventet - på Superligaens jumboplads, præcist som det skete for to år siden. Ligesom dengang slutter klubben med 19 point.

Unge Rasmus Falk bragte OB foran efter en halv times spil. På det tidspunkt havde kampen ikke just været spændende, og det blev ikke meget anderledes efter pausen.

KampfaktaAlt om kampens forløb i tal og tekst

OB's Morten Skoubo skød bolden i sidenettet, før Lasse Kronborg udlignede til 1-1 fem minutter før tid.

OB har haft en elendig sæson, hvor klubben først opnåede den første sejr i foråret i næstsidste spillerunde.

Det begyndte ellers så godt for OB, der sidste sommer sendte græske Panathinaikos ud i Champions League-kvalifikationen.

Træneren fyret
I Superligaen gik det imidlertid meget skidt, og tidligt i foråret fyrede den ambitiøse klub træner Henrik Clausen.

Sportschef Poul Hansen overtog cheftrænerposten på midlertidig basis, men det resulterede blot i en enkelt sejr.

Bliv ven med Politiken

ritzau