Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. maj. 2012 KL. 15.10 opdateret 24. maj. 2012 KL. 15.24

OB henter Troels Bech tilbage igen

Rokade giver Keld Bordinggaard comeback som superligatræner i Silkeborg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Syv år efter at været blevet fyret samme sted, er Troels Bech for tredje gang blevet ansat som træner i Superligaklubben OB.

OB har indgået en treårig kontrakt med Troels Bech, der er blevet købt fri af sin kontrakt med Silkeborg.

Silkeborg har til gengæld sikret sig den tidligere U21-landstræner Keld Bordinggaard som afløser for Troels Bech.

Tiltræder med øjeblikkelig virkning
Troels Bech tiltræder sin tredje periode i OB med øjeblikkelig virkning, oplyser klubben på sin hjemmeside.

LÆS ARTIKELHollandsk træner ser OB spille i aften

»Jeg noterer mig, at lige som jeg har oplevet meget og udviklet mig meget i de syv år, der er gået, siden jeg sidst var i OB, så har OB gjort det samme«, siger Troels Bech til hjemmesiden.

Troels Bech afløser Poul Hansen, der har varetaget et dobbeltjob som sportschef og træner, siden OB fyrede Henrik Clausen i sidste måned.

Pokalvinder med OB i 2002
Troels Bech var første gang i OB fra 2000 til 2002, da det blev til en pokaltitel, og efter en periode i FC Midtjylland dannede Troels Bech i sein anden periode i OB trænerduo med Klavs Rasmussen, indtil de begge blev fyret i 2005.

Troels Bech har de seneste tre et halvt år været i Silkeborg, hvor han selv har spillet og nu bliver afløst af en anden tidligere førsteholdsspiller.

Keld Bordinggaard tilbage til Silkeborg
OB har købt Troels Bech fri af kontrakten med Silkeborg, der i stedet har ansat Keld Bordinggard som træner på en treårig kontrakt og Peder Knudsen som sportschef.

»Den udfordring, der ligger i klubben lige nu, er at få etableret SIF i Superligaens øverste halvdel med europæisk deltagelse til følge. Det er et ambitiøst mål, som jeg ser frem til at være med til at indfri, siger Keld Bordinggaard i en pressemeddelelse.

Det helt rigtige tilbud
Keld Bordinggaard har været U21-landstræner og assistent for landstræner Morten Olsen i de senere år.

»Min periode efter det mangeårige samarbejde med landsholdene, har jeg brugt til at udvikle mit europæiske netværk gennem en række inspirationsture, samtidig med at jeg har fungeret som ekspertkommentator«, siger Keld Bordinggaard.

»Løbende har jeg vurderet de muligheder, der har budt sig, men jeg har haft is i maven til at vente på, at det helt rigtige tilbud dukkede op. Og det gjorde det i Silkeborg«, siger Bordinggaard.