Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 1. jun. 2012 KL. 10.33

Kåring: FCN-krumtap er forårets profil

Andreas Bjelland er valgt til forårets profil af trænerne i Tipsbladets kåring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landsholdsspilleren Andreas Bjelland er af de 12 superligatrænere valgt til forårets profil i Tipsbladets kåring.

FC Nordsjælland-spilleren, der efter sommerferien tørner ud for Twente, vandt også prisen for efterårets profil, og det er første gang, at den samme spiller vælges til både efterårets og forårets profil i samme sæson.

AC Horsens-træner Johnny Mølby siger følgende til Tipsbladet om Bjelland, der senere på måneden repræsenterer Danmark ved EM.

Spiller med modenhed og autoritet
»Han har spillet på et sindssygt højt niveau hele sæsonen og har en stor andel i den succes, som FC Nordsjælland har haft, og nu har han fået en flot aftale med en stor udenlandsk klub«.

Læs ogsåSuveræne FC Nordsjælland sikrer sig DM-guld

»Han har spillet med den modenhed og autoritet, der gør, at han for mig har været den bedste spiller i foråret«.

Andreas Bjelland vinder prisen foran holdkammeraten og anfører hos FC Nordsjællands mestre, Nicolai Stokholm, og Sønderjyskes Quincy Antipas.

Det er 14. gang, at Tipsbladet kårer forårets profil i Superligaen.

Bliv ven med Politiken

ritzau