Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 19. jun. 2012 KL. 19.50

Brøndby sælger Krohn-Dehli for den rette sum

Klubbens sportschef er indstillet på, at EM-helten kan være historie på Vestegnen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks dobbelte målscorer ved EM-slutrunden, Michael Krohn-Dehli, har muligvis spillet sin sidste kamp i den blågule Brøndby-trøje.

Kantspilleren er i forbindelse med de fine præstationer på ukrainsk græs nemlig blevet et navn, der lægges mærke til i international fodbold, vurderer Brøndbys sportschef Ole Bjur.

»Krohn har gjort det fremragende. Ikke kun fordi han har været afgørende med sine to mål og en assist, men i lige så høj grad rent spillemæssigt. Det har været meget opløftende at opleve. Det betyder selvfølgelig, at interessen for Krohn er støt stigende, og at en hel del flere klubber har fået øjnene op for hans mange kvaliteter. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at der på et tidspunkt kommer et attraktivt tilbud på Krohn«, siger Bjur til klubbens hjemmeside.

LÆS OGSÅDanmarks bedste mål: Læserne kroner Krohn-Dehli

»Skulle det ske, vil vi selvfølgelig kigge på det og vurdere, om et salg skal gennemføres. Det vil dog i sidste ende kræve, at det er økonomisk og sportsligt tilfredsstillende for både Krohn og Brøndby IF. Kommer det rigtige tilbud ikke, glæder vi os over at råde over Krohn i den kommende sæson«.

Brøndby får kun halvdelen
29-årige Michael Krohn-Dehli, der kom til Brøndby fra Ajax i 2008 på en fri transfer, har et år tilbage af sin kontrakt med vestegnsklubben, som efter Jan Lockharts exit igen er havnet i en ledelseskrise.

Hvis Brøndby, som af eksperter vurderes at have brug for penge, skal tjene en sum på Michael Krohn-Dehli, så skal det ske nu. Om et år kan han erhverves gratis.

LÆS OGSÅEkspert: Brøndby er på sammenbruddets rand

Michael Krohn-Dehli vurderes på transfermarkt.de til at have en værdi på ca. 23 millioner kroner. Et sådant salg vil dog kun indbringe Brøndby 11,5 millioner kroner. Ajax gik i 2008 nemlig med til at lade kantspilleren skifte gratis til Brøndby, men fik til gengæld 50 procent andel i en eventuel transfersum i tilfælde af et Krohn-Dehli-skifte væk fra Brøndby.

Krohn-Dehlis agent, Søren Lerby, sagde i går til tipsbaldet.dk, at i de kommende dage »så sætter vi os ned og snakker«.

»Vi må se, hvilke muligheder der er. Det skal hænge sammen det hele - og selvfølgelig også med Brøndby«, lød det fra Lerby.

FACEBOOKBliv ven med Politiken