Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 29. jun. 2012 KL. 20.47

Ny FCK-træner åbner med sejr og siger farvel til assistenten

Johan Lange har fået et tilbud om at fortsætte sin udvikling som træner i en anden sammenhæng.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den nye stærke mand i FC København, belgieren Ariël Jacobs, fik en sejr i sæsonens første træningskamp.

16 dage før åbningen i Superligaen i Parken mod FC Midtjylland kunne træneren se Thomas Kristensen score på straffespark til 1-0, efter at Johan Absalonsen var blevet væltet i feltet af Lyngby-målmanden Lukas Fernandes, mens Mostafa Abdellaoue cementerede 2-0-sejren ved at sætte indersiden på et indlæg fra Pape Pate Diouf.

»Vi spiller en forholdsvis god 1. halvleg, og har her en god fart i det offensive spil. I 2. halvleg er der mindre fart over spillet, der var færre chancer – men alligevel var det her vi fik vores mål. Vi vandt kampen, hvilket selvfølgelig er godt, for det hele er med til at opbygge selvtilliden i et hold«, siger træneren til FCK's hjemmeside.

Kampen mod Lyngby blev i øvrigt første og sidste kamp med Johan Lange i rollen som Ariël Jacobs assistent.

»Johan har fået et tilbud om at fortsætte sin udvikling som træner i en anden sammenhæng, og FC København vil ikke stå i vejen for hans ønske om at forfølge denne mulighed. På vegne af FC København og ikke mindst undertegnede skal der herfra lyde en stor tak til Johan for indsatsen og et held og lykke med fremtiden«, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.