Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 7. okt. 2012 KL. 20.52

Av-av-av: Brøndby parkeret i bunden efter ondt nederlag

AaB straffede Brøndby hårdt med tre fornemme scoringer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mike Jensen i en ny rolle som offensiv kreatør og et mægtigt pres. I de første 15 minutter.

Jo, det startede fint for Brøndby i hjemmekampen mod AaB - der så løb op i den anden ende og scorede. Tre gange.

Frustrationerne over dommerkendelser og kampens udvikling blev forsøgt fightet ud, men kendsgerningen er, at Brøndby efter 1-3 mod AaB nu er parkeret på Superligaens sidsteplads efter en runde, hvor Esbjerg og Silkeborg på pladserne lige over begge fik uafgjort på sene udligninger.

LÆS ARTIKELTrætte FCK var heldig med uafgjort i Esbjerg

Brøndby var gennem den første times tid dominerende i både spilovertag og boldsiddelse, men i effektivitet blev hjemmeholdet udklasseret af Superligaens nummer to.

Efter et kvarter sendte Rasmus Würtz et indlæg fra venstre halvhøjt ind foran mål, hvbor Kasper Kusk kom først på bolden og firsttimede den i nettet med en halvflugter.

Billedet fortsatte efter pausen
Den scoring lagde en dæmper på Brøndby, der dog fik smøget ærmerne op og tilbageerobrede initiativet.

»Vi skal bare fortsætte som i første halvleg«, sagde Brøndbytræner Auri Skarbalius til TV3+ i pausen, og det var lige hvad Brøndby gjorde med overtag i spil - og et stort hul bagude.

Et boldtab af Martin Albrechtsen gav Nicklas Helenius en løbeduel ned mod Brøndbys mål, hvor AaB-topscoreren afsluttede iskoldt med at løfte bolden på tværs over Michael Tørnes.

0-3 på et frispark lige midt i målet
Nicklas Helenius bankede 3-0-målet ind efter 68 minutter med et frispark fra 20 meter, der nok var hårdt, men sad lige midt i målet, hvor det gik ind over hovedet på Michael Tørnes.

Frustrationerne gav sig udslag i fire advarsler til Brøndbyspillerne, der i en periode var stærkt utilfredse med dommer Michael Svendsen.

Efter 76 minutter lykkedes det endelig Brøndby at omsætte dominansen i en reducering, da Simon Makienok fik hovedet på Mike Jensens hjørnespark.

Laveste tilskuertal i tolv år
Det skabte en snert af forhåbning på tribunerne, hvor opbakningen er lige så svindende som resultaterne på banen.

7.070 tilskuere er det laveste til en Superligakamp på Brøndby Stadion i tolv år.

Med to forestående VM-kvalifikationskampe holder Superligaen to ugers pause, og så venter Brøndbys næste opgave: På udebane mod FC Københavns ubesejrede tophold.

Med sejren fik AaB begrænset hullet op til netop FCK til tre point. AaB møder FC København i Parken søndag 11. november.