Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Klubmand siger farvel til landets bedste stadion

Mike Jensen har vundet medaljer med Brøndby og været med i klubbens største nedtur.

Gem til liste

Runde 16

Fredag Horsens-AGF…2-0

Lørdag FC Nordsjælland-Randers…2-2

Søndag: 14.00 OB-SønderjyskE (Canal 8)
17.00 Silkeborg-Brøndby (Canal 9)
19.00 FC København-AaB (3+)

Mandag: 19.00 FCM-Esbjerg (TV2 Sport)

Det er utroligt, hvad en enkelt sejr kan gøre og betyde for stemningen og humøret i en fodboldklub i krise og for de involveredes velbefindende. En pokalsejr til holdet, der ligger sidst i Superligaen. Dagen efter Brøndbys 3-0 over Silkeborg var triste Brøndby-miner blæst væk med novembervinden på vestegnen.

Den assisterende træner Bent Christensen havde det store smil på, mens han sagde farvel til spillerne efter en let gang træning. Talentchefen Kim Vilfort kom forbi i loungen og så meget lettet ud.

Og Mike Jensen tog sig al den tid, fotografen skulle bruge til at få gode billeder, selv om spilleren, der snart forlader Brøndby, egentlig for længst skulle have været et andet sted efter aftalen med Politiken.

Læs ogsåSilkeborg drømmer om at isolere Brøndby i bunden af Superligaen

Det gælder om at nyde det, når man vinder – især når det sker så sjældent – og om at bruge en succesoplevelse konstruktivt i den næste kamp, der som bekendt altid er den vigtigste. ’Livsvigtig’ kunne man næsten betegne Silkeborg-Brøndby-gyseren i dag.

»Vi har et psykologisk overtag. Vi har slået Silkeborg i de tre seneste indbyrdes opgør. De er i tvivl om deres spil og måde at gribe tingene an på nu«, mener Mike Jensen. »For os var det befriende at vinde så klart og få udbytte af al det hårde træningsarbejde, vi har lavet. Og få vist, vi kan være skarpe og gode i begge felter«.

Ny selvtillid og optimisme
»Det giver os meget selvtillid og optimisme, efter at vi i så mange turneringskampe har løbet og fightet godt nok og i perioder også efter min mening spillet udmærket, men ikke været i stand til at lave resultater«.

»Jeg kan stadig ikke se Brøndby som nedrykker. Det må være et spørgsmål om kort tid, før heldet tipper mere over til os i kampe, der er lige«.

Læs ogsåBrøndby vinder og må droppe matchvinderen

»Det er overraskende og mærkeligt, at vi ligger sidst. Ved sæsonstarten troede jeg på en midterplacering. Vi ville forbedre sidste sæsons 9. plads. Det var da en rimelig målsætning«.

Hvorfor er Brøndby så nummer 12?

»En forklaring kan være, at vi har mange unge på holdet. Nogle, som ikke har prøvet at være rigtigt under pres, som man altid er i Brøndby. Og det er vel typisk, at et ungt hold præsterer ustabilt. Men vi mere erfarne spillere må selvfølgelig se indad og erkende, at vi ikke altid har gjort det godt nok. Jeg skulle selv have scoret et par mål eller tre, som ville have givet point«.

Værste nedtur for Brøndby
Mike Jensen, 24, har været højt oppe med Brøndby.

Han fik to kampe i sølvsæsonen i 2006. Han har fået bronze tre gange, spillet 128 superligakampe (12 mål), og i 2010 gav Morten Olsen ham A-landsholdsdebut i en kamp mod Tyskland. I alt 84 kampe på de forskellige landshold, fra U16 og opefter, er han noteret for.

I år har han oplevet den værste nedtur med Brøndby. Det har været hårdt og gjort ondt og påvirket dagligdagen.

Læs ogsåBrøndby satte tre bundrekorder med nyt nederlag

Har uroen uden for banen med ledelseskrise, økonomiske kvaler, de negative historier i medierne og omverdenens store fokus på klubben smittet af på holdet?

»Måske. Jeg har været træt af det i hvert fald. Men jeg synes, vi undervejs, bl.a. omkring feriepengesagen, er blevet godt orienteret af ledelsen – samtidig med at jeg har været ved at brække mig over de mange eksperter, som har skullet spille kloge og kritisere Brøndby«.

»Jeg er i spillerrådet, hvor vi har holdt flere møder og bragt spørgsmål og forslag videre til den sportslige ledelse med Auri Skarbalius i spidsen. Og vi er blevet hørt og involveret på en positiv måde«.

»Vi er glade for, at en erfaren mand som John ’Faxe’ Jensen, der har prøvet alt som spiller, er kommet til. Han snakker godt med de enkelte spillere og giver nyttige råd, og jeg synes, at træningen har fået et højere niveau«.

Forklaringer og undskyldninger
Kan du lægge fodbolden til side og glemme sidstepladsen?

»Det er svært. Brøndbys krise fylder så meget. Jeg følger pænt med i medierne og tager saglig kritik til mig. Jeg tænker meget mere fodbold end i gode perioder. Og jeg må jo ofte forklare og undskylde bundplaceringen over for venner og familie, når vi er sammen«.

Det går ud over min kæreste, når jeg skal spille og ikke kan tænke på andet

Mike Jensen

Læs ogsåSilkeborgs topscorer kritiserer medspillere

»Men i truppen er vi gode til at tænke positivt så vidt muligt, og jeg spekulerer en del over, hvordan jeg kan gøre mine ting bedre og hjælpe holdet endnu mere. Mentalt prøver jeg at koncentrere mig ekstra meget op til kampene og optimere mine forberedelser, f.eks. med afslapning og hvile«.

»Det går lidt ud over min kæreste, må jeg erkende. Hun må lave noget af mit arbejde derhjemme, når jeg skal spille og ikke kan tænke på andet«.

Næste år er Mike Jensen er andet sted. Forhandlinger om en kontraktforlængelse brød sammen i sommer.

Hvor skal du hen?

»Helst til en klub i et andet land. Ikke i en topklub og ikke i en bundklub. Et sted, hvor jeg får meget spilletid. Men jeg udelukker ikke helt Superligaen«.

»Det bedste stadion i Danmark«
»Jeg vil savne Brøndby meget. Vi har det bedste stadion i Danmark og de bedste fans. Mit afskedsønske er, selvfølgelig, at vi slår Silkeborg og Esbjerg i næste runde og kommer over nedrykningsstregen før vinterpausen og besejrer FCK i pokalturneringen og kommer videre dér«.

Sker det, vil der være mange flere smil og lettelse i Brøndby, som der har været de seneste dage.

PolitikenPlus
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Nike Trail Kiger Jacket Nike Printed Trail Kiger jacket er en løbejakke til dig, der søger en let løbejakke med et hav af lækre detaljer, og et design der skiller sig ud fra mængden af løbejakker.

    900 kr. Spar 300 kr. Læs mere
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Tom Tom Runner Cardio GPS Let betjent løbeur med GPS og pulsmåling i håndleddet.

    1.900 kr. Spar 300 kr. Læs mere