Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Esbjerg og Brøndby leverer en forrygende bundkamp

Brøndby leverede noget af det bedste spil i sæsonen, men kyniske Esbjerg holdt stand.

Gem til liste

Brøndby IF var endnu en gang ude i et bundbrag, da Esbjerg fB kom på besøg på Brøndby Stadion søndag aften.

Og det viste sig at blive en underholdende og medrivende kamp, hvor især hjemmeholdet viste masser af aggressivitet.

Men trods stor Brøndby-dominans var Esbjerg det mest kyniske hold, så vestjyderne slap fra den livlige affære med 2-2 og et vigtigt point i bundstriden.

Brøndby er dermed fortsat sidst i Superligaen.

Aggressivt Brøndby-hold
Brøndbys trofaste tilskuere kunne være godt tilfredse med spillernes indsats i første halvleg.

KampfaktaAlt om kampens forløb i tal og tekst

Spillet var måske ikke prangende, men viljen og kamplysten hos Brøndby pressede Esbjerg tilbage på banen og tvang vestjyderne til at lave mange fejl.

Esbjerg var mest kynisk
Selv om Brøndby havde klart flest forsøg på mål, bar afslutningerne præg af holdets betrængte situation i bunden af ligaen: Der var ikke den ønskede kvalitet, præcision og konsekvens i afviklingen af chancerne.

Læs ogsåBrøndby skal ud i endnu en bundkamp

Og så slog Esbjerg efter 37 minutter til som lynet fra den knap så klare himmel over Vestegnen.

En dårlig clearing af Brøndby-keeperen faldt skråt ud på kanten af feltet, hvor Youssef Toutouh fik tid til at lægge bolden tilrette og banke den i mål gennem Brøndby-opdækningen og benene på målmand Michael Tørnes.

Brøndby fangede sovende Esbjerg-forsvar
Men Brøndby skulle kun bruge 12 sekunder til en udligning til 1-1 i anden halvleg.

Esbjerg-forsvaret var slet ikke kommet på plads, da en lang aflevering blev fanget af Brøndbys hurtige Quincy Antipas, som lagde bolden skråt tilbage til Simon Makienok Christoffersen, der let kunne score sit syvende mål i sæsonen.

Læs ogsåSuperligaklub skønnede fire millioner kroner forkert

Brøndby kom ikke buldrende helt så aggressivt som i første halvleg. drama.  Quincy Antipas var en af de mest livlige Brøndby-spillere i et spændende opgør mod Esbjerg. Foto: Jens Dresling

Heldigt mål af Makienok
Men der blev fortsat arbejdet stenhårdt, og det var stadig hjemmeholdet, der spillede sig til flest chancer, mens Esbjerg fik mere styr på spillet i anden halvleg.

I 53. minut var det Brøndbys tur til at være heldig.

Læs også Brøndby har måske en plan i næste uge

Et fint opspil blev lagt på tværs af Dennis Rommedahl ind til Simon Makienok Christoffersen, der ville lægge bolden ind i hjørnet, men endte med at ramme både venner og fjender, så bolden endte midt i mål bag en prisgivet Esbjerg-målmand Lucas Hradecky.

Udligning på helflugter
Den scoring sendte Esbjerg længere frem på banen, og blot ni minutter senere var udligningen til 2-2 en kendsgerning.

Mike Jensen tabte bolden på et uheldigt sted og Esbjergs Jesper Lange fik bolden på kanten af feltet, hvorfra han fandt Magnus Lekven midt foran mål.

Læs ogsåFC Midtjylland spillede skuffende kamp mod Esbjerg

Nordmandens helflugter klinede sig i mål tæt ved stolpen - og Esbjerg var igen med i kampen trods en skudstatistik på det tidspunkt på 17-3 i Brøndbys favør.

Det var startskuddet til en periode med Esbjerg-pres og gode åbne chancer til vestjyderne i den livlige kamp.

Læs ogsåBrøndby trak sig op fra dybet i overtiden

Men opgøret endte med massivt Brøndby-pres, hvor Esbjergs forsvarsspil lignede en overlevelseskamp.

Og Esbjerg holdt stand og er over nedrykningsstregen i ligaen.

PolitikenPlus
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Nike Trail Kiger Jacket Nike Printed Trail Kiger jacket er en løbejakke til dig, der søger en let løbejakke med et hav af lækre detaljer, og et design der skiller sig ud fra mængden af løbejakker.

    900 kr. Spar 300 kr. Læs mere
  • Tom Tom Runner Cardio GPS Let betjent løbeur med GPS og pulsmåling i håndleddet.

    1.900 kr. Spar 300 kr. Læs mere