Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Alle venter på Brøndbys store redningsplan

Alt tyder på, at Brøndby i dag udsender et elendigt regnskab. Nu gælder det overlevelse.

Gem til liste

Der er næppe tvivl om, at det kvartalsregnskab, superligaklubben Brøndby IF med forsinkelse sender ud senere i dag, er deprimerende læsning.

Men når fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte kaster et blik på den kommende børsmeddelelse fra Vestegnen, er det ikke bundlinjen og de røde tal, der har den største interesse.

Det handler i langt højere grad om, hvordan klubben har tænkt sig at klare sig fremover.

Fremtidige kapitalforhold er vigtigst
»Det er næsten ligegyldigt med det regnskab«, siger Jesper Jørgensen.

Læs ogsåØkonom: Brøndbys regnskab kræver en plan

»Vi bliver ikke klogere, før to ting er faldet på plads: Feriepengesagen og de fremtidige kapitalforhold. Vælger de fredag at svare på de to spørgsmål, så er regnskabet nærmest uinteressant«.

Han henviser til, at klubben er tvunget til at redegøre for, hvordan de vil slippe ud af den knibe, feriepengesagen har sat den i.

Lånte penge af næstformand
Sagen betyder et milliontab for en klub, der i forvejen kæmper med at få pengene til at slå til hver måned.

Således måtte man tidligere på året låne 10 millioner kroner af næstformand Benny Winther for at have penge nok til den daglige drift.

»Jeg kan ikke forestille mig, at driften ser bedre ud nu. Selvfølgelig fik de nogle penge, da Michael Krohn-Dehli blev solgt, men omvendt betyder bundplaceringen i Superligaen, at der mangler tv-penge og tilskuerindtægter«, vurderer Jesper Jørgensen.

Læs ogsåBrøndby kigger på nye investorer

Det vakte opsigt, da klubben torsdag i sidste uge meddelte, at regnskabet, der skulle have været offentliggjort dagen efter, var udsat i en uge.

»Vi vil gerne samtidig kunne melde ud, hvordan vi skaffer den fremtidige kapital i forretningen«, sagde konstitueret direktør Tommy Håkansson ved den lejlighed.

Undren over forløbet
Derfor er det med stor spænding, at aktionærerne og klubbens mange tilhængere afventer fredagens udmelding.

Kommer der endelig en plan for Brøndbys overlevelse? Hvordan ser det ud med forhandlingerne med klubbens tidligere direktør Frank Buch-Andersen, der sammen med en gruppe forretningsfolk tidligere på efteråret meldte sig som potentielle investorer?

Læs ogsåPengemænd tøver med at smide redningskrans til kriseramte Brøndby

Kommunikationsekspert Fernando Olsen undrer sig over forløbet.

»For et par måneder siden sagde Frank Buch-Andersen, at der var en investorgruppe, der var klar til at lægge 150 millioner«.

Læs ogsåØkonom: Brøndbys regnskab kræver en plan

»For et par uger siden var det så ikke længere en investorgruppe. De var bare klar til at stille sikkerhed for en aktieemission, forlød det. Der er himmelvid forskel«.

»Alt i alt er jeg spændt på, hvilke overraskelser regnskabet gemmer i tredje kvartal. Sidste gang var det Benny Winthers penge. Nu glæder jeg mig til at se, hvad der har reddet dem denne gang«, siger Fernando Olsen.

PolitikenPlus
  • Fusion S100 Vest Løbevest med vindtæt front, der holder dig varm på overkroppen.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Nike Trail Kiger Jacket Nike Printed Trail Kiger jacket er en løbejakke til dig, der søger en let løbejakke med et hav af lækre detaljer, og et design der skiller sig ud fra mængden af løbejakker.

    900 kr. Spar 300 kr. Læs mere