Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

En af de dårligste kampe: FCN fik to skader med hjem fra Esbjerg

Søren Christensen er utilfreds med FC Nordsjællands præstation i 0-1-nederlaget på udebane til Esbjerg.

Gem til liste

FC Nordsjælland kunne ifølge Søren Christensen slet ikke få spillet til at fungere, da mestrene søndag tabte med 0-1 på udebane til Esbjerg.

Favoritterne havde svært ved at skabe chancer i kampen mod oprykkerne.

»Vi manglede nogle dybe løb, og vi manglede noget sammenhæng. Det var helt tydeligt i dag. De var gode til at forsvare sig, og så kræver det noget mere bevægelse og mere sammenhæng i spillet for at komme igennem. Så lidt mere af det hele«.

»Det var helt klart en af de dårligere kampe, vi har spillet«, siger Søren Christensen til FCN's hjemmeside.

LÆS OGSÅEsbjerg giver mestre lidt at tænke over

Det skuffende præstation skal hævnes, når holdet i næste weekend møder Brøndby.

»Vi er skuffet over det, vi har leveret, og det her skal tages til efterretning, og så skal vi rejse os hurtigt, og så må det gå ud over Brøndby«, siger midtbanespilleren, som måtte udgå allerede efter ni minutter af kampen.

»Jeg har fået en lille forstrækning i baglåret, og det er superærgerligt. Jeg er skuffet og træt af det hele lige nu, og så må vi se i morgen, hvordan det ser ud. Og så skal vi ellers bare se at komme videre«, siger Christensen.

Superirriterende
Også midterforsvareren Jores Okore måtte rejse fra Esbjerg med en skade.

»Det er en lille fibersprængning i baglåret, og det er superirriterende at skulle rende ind i sådan en skade«.

»Nu må vi se, hvor lang tid det skal holde mig ude, men det vigtigste er, at vi hurtigt rejser os som hold efter den her præstation«, siger Okore.

PolitikenPlus
  • Bycykel Unisex cykel der passer til alle med justerbar sadel og styr. Minimal vedligeholdelse og høj kvalitet. Jopo bycyklen er den mest købte cykel model i de nordiske lande.

    Pluspris 3.295 kr. Alm. pris 3.629 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Løbe t-shirt Nike er kendt for den gode kvalitet, det smarte design og mange funktionelle detaljer. T-shiten har gode svedtransporterende egenskaber, og klæber ikke.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Bycykel med 3 gear Unisex cykel der passer til alle med justerbar sadel og styr. Minimal vedligeholdelse og høj kvalitet. Jopo bycyklen er den mest købte cykel model i de nordiske lande.

    Pluspris 4.295 kr. Alm. pris 4.629 kr. Køb
  • Cykellygter Bookman cykellygter ? til stilsikre cyklister!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 150 kr. Køb