ungdomsbold. Uden Hans Henrik Andreasen (th.) bliver 21-årige Rasmus Falk en af aftenens bærende OB-spillere.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

ungdomsbold. Uden Hans Henrik Andreasen (th.) bliver 21-årige Rasmus Falk en af aftenens bærende OB-spillere.

Superligaen

OB kan stille yngste hold nogen sinde

Karantæner og skader udhuler erfaringen på det kriseramte Superligahold.

Superligaen

Efter fem kampe i træk uden en sejr er OB raslet helt ned i Superligaens farezone, og det bliver op til et purungt fodboldhold at forsøge at knække kurven.

Poul Hansen har endnu ikke prøvet at vinde som OB-træner, og han må i aftenens udekamp mod Silkeborg klare sig uden adskillige af sine mest erfarne spillere.

Læs også

Kalilou Traoré (24 år), Erik Djemba-Djemba og Bernard Mendy (begge 30) er alle ramt af karantæne og desuden Andreas Johansson og Hans Henrik Andreasen (begge 33), Mads Toppel (30) og Tore Reginiussen (26) ude med skader.

Derfor har Poul Hansen i sin 17-mandstrup ikke færre end 7 spillere på 21 år eller derunder.

16-årig er med igen
Yngst er Mads Raben, der i sidste uge mod OB fik debut som den næstyngste spiller nogen sinde i Superligaen.

Mads Raben debuterede mod AGF i en alder af 16 år og 75 dage, hvilket gjorde ham 40 dage ændre end rekordholderen Kenneth Zohore, der debuterede for FC København mod AGF i marts 2010.

LÆS ARTIKEL

Afhængigt af hvordan Poul Hansen vælger at bruge Daniel Høegh (21 år), Oliver Larsen (20), Christian Sørensen (19), Kasper Larsen (19), Rasmus Falk (20) og Bashkim Kadrii (20) kan OB ende med det yngste Superligahold i klubbens historie.

Comeback til Jesper Christiansen

I 1991 stillede OB op mod Vejle med en gennemsnitsalder på 23 år og 149 dage, og det kan blive overgået i aften, selv om OB giver comeback til en 34-årig.

Landsholdsemnet Jesper Christiansen er for første gang siden sin ankomst til klubben fra Elfsborg til disposition i målet, som Stefan Wessels og Mads Toppel på har vogtet i denne sæson.

Læs også

Rekorden som alle tiders yngste Superligahold kan OB dog ikke slå, eftersom FC Midtjylland for to år siden mod AGF stillede med et hold, hvor gennemsnitsalderen var 21 år og 254 dage.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce