HOLDKAMMERATEr. Emil Larsen (tv) skal i den kommende sæson spille med og ikke imod Kalilou Traoré (midten) og de øvrige OB-spillere.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

HOLDKAMMERATEr. Emil Larsen (tv) skal i den kommende sæson spille med og ikke imod Kalilou Traoré (midten) og de øvrige OB-spillere.

Superligaen

OB køber Lyngbys diamant

Superligaklubben OB henter stortalentet Emil Larsen i Lyngby på en fireårig kontrakt.

Superligaen

Superligaklubben OB forstærker sig til den kommende sæson. Den fynske fodboldklub har således sikret sig angriberen Emil Larsen, der hentes i Lyngby.

Den 21-årige offensivspiller har netop gennemgået et lægetjek, og han har efterfølgende underskrevet en fireårig kontrakt med Odense-klubben, skriver OB i en pressemeddelelse.

Emil Larsen har været en profil for Lyngby Boldklub, hvor han i den netop overståede sæson blev topscorer Lyngby, da klubben rykkede op i Superligaen, og han gentog bedriften i den seneste sæson, da han scorede ni mål.

LÆS OGSÅ

»Det er en meget dygtig spiller, der skifter til OB. Emil Larsen er et af de største danske talenter i sin årgang. Han er hurtig, teknisk dygtig og målfarlig«.

»Jeg er ikke i tvivl om, at han kan fortsætte sin gode udvikling i OB og blive en af Superligaens helt store profiler«, siger sportsdirektør Poul Hansen.

Passer ind i OBs strategi
Han suppleres af cheftræner Troels Bech:

»Emil Larsen passer strålende ind i vores strategi. Han er en ung spiller, der er stærk i boldbesiddelsen, og han har vist store evner for at afgøre kampene«, siger Troels Bech.

Glæder sig til at komme igang

Selv glæder Emil Larsen sig til at trække i den stribede trøje.

»Jeg føler, at OB er den helt rigtige klub for mig. Det er en stor klub i Danmark, hvor jeg kan udvikle mig, og Troels Bech er en utrolig dygtig træner. Det bliver meget spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang«, siger Emil Larsen.

Emil Larsen er i truppen allerede i mandagens træningskamp mod AGF.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: