Fremtidsmand. 23-årige Jonas Lössl regnes for et af de største målmandstalenter i Danmark. Han har været udtaget til A-landsholdet, men endnu ikke fået debut.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Fremtidsmand. 23-årige Jonas Lössl regnes for et af de største målmandstalenter i Danmark. Han har været udtaget til A-landsholdet, men endnu ikke fået debut.

Superligaen

Hidsig FCM-målmand: Jeg gik over stregen

FCM-målmand Jonas Lössl erkender, at hans sammenstød med Glen Riddersholm og Kristian Bak Nielsen er uheldigt.

Superligaen

Det vakte opsigt, da FC Midtjyllands træner, Glen Riddersholm, valgte at udelukke Jonas Lössl fra mandagens kamp mod AaB, fordi målmanden havde været aggressiv over for træneren og anfører Kristian Bak Nielsen ved søndagens træning.

Jonas Lössl erkender, at hans opførsel ikke var heldig.

»Heldigvis har jeg fået snakket ud med både Glen og Bak efterfølgende, og jeg synes, vi er kommet godt igennem situationen. Og der var brug for, at vi fik renset luften, synes jeg. I hvert fald fra min side«, siger Jonas Lössl til bold.dk.

»Men jeg reagerede for kraftigt i situationen, det var der ikke brug for. Jeg gik over stregen«, siger målmanden.

»Jeg vil gerne understrege, at det ikke blev fysisk på nogen måde. Det er ikke fremgået helt klart, men sådan var det. Det var udelukkende verbalt«, siger Jonas Lössl.

Jakob Haugaard vogtede i stedet målet for FCM, da klubben vandt 3-1 ude over AaB.

Jonas Lössl spillede i stedet tirsdag for FCM's reservehold.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce