Udskiftning. Viggo Jensen skal overtage posten som Silkeborgs cheftræner  efter Keld Bordinggaard (billedet) resten af sæsonen.
Foto: LARS POULSEN (arkiv)

Udskiftning. Viggo Jensen skal overtage posten som Silkeborgs cheftræner efter Keld Bordinggaard (billedet) resten af sæsonen.

Superligaen

Silkeborg fyrer Bordinggaard efter endnu et nederlag

Silkeborg fyrer Keld Bordinggaard og erstatter ham med veteranen Viggo Jensen.

Superligaen

Fodboldklubben Silkeborg har fyret cheftræner Keld Bordinggaard efter søndagens 1-2-nederlag hjemme til Brøndby, der efterlader Silkeborg som nummer sjok i Superligaen.

Viggo Jensen overtager holdet for resten af sæsonen, meddeler Silkeborg i en pressemeddelelse.

Veteranen skal arbejde tæt sammen med sportschef Peder Knudsen.

LÆS OGSÅ

65-årige Viggo Jensen har tidligere trænet Silkeborg i to omgange. Viggo Jensen er kendt som en hård nyser, der spiller meget direkte, og som kræver meget af sine spillere.

Efter det fjerde nederlag i træk i ligaen slap Silkeborg-ledelsens tålmodighed op med Keld Bordinggaard, som overtog jobbet før denne sæson. Det skete, efter at den tidligere træner, Troels Bech, skiftede til et trænerjob hos OB.

Tabt 11 ud af 16 kampe

Silkeborg blev i sidste sæson nummer otte i Superligaen. Klubben har i denne sæson tabt 11 af 16 kampe i ligaen. De to seneste nederlag er kommet mod rivalerne i bunden Esbjerg og Brøndby.

Silkeborg førte ellers 1-0 hjemme mod Brøndby, indtil der manglede 12 minutter af kampen.

Så udlignede Brøndbys indskiftede Simon Makienok, og samme spiller scorede til 2-1 for gæsterne i dommerens overtid.

LÆS OGSÅ

Silkeborg har kun hentet 11 point i sæsonen, et færre end Brøndby.

Silkeborg har i øjeblikket tre point op til Esbjerg over nedrykningsstregen.

Esbjerg har spillet en kamp færre og møder mandag FC Midtjylland.

Silkeborg røg onsdag desuden ud af pokalturneringen i ottendedelsfinalerne, efter at holdet tabte 0-3 ude til netop Brøndby.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce