Talent. Jores Okore har en imponerende acceleration, lyder DBU's begrundelse for at vælge FCN-forsvareren som årets talent.
Foto: DRESLING JENS

Talent. Jores Okore har en imponerende acceleration, lyder DBU's begrundelse for at vælge FCN-forsvareren som årets talent.

Superligaen

Okore løber med titlen som årets talent

Jores Okore blev kåret som årets talent foran FC København-kometen Andreas Cornelius.

Superligaen

FC København-angriberen Andreas Cornelius har imponeret i dette efterår, men det blev alligevel FC Nordsjællands forsvarsspiller Jores Okore, der løb med titlen som årets talent ved Dansk Fodbold Award.

Okore var en af de bærende kræfter på det FCN-hold, som overraskende vandt det danske mesterskab i sidste sæson.

Den 20-årige FCN-stopper har udviklet sig til at være fast mand i landsholdstruppen, og det solide spil i Superligaen og Champions League er grunden til, at Okore vandt prisen.

LÆS OGSÅ

Ud over Cornelius var også AaB-angriberen Nicklas Helenius og Ajax' unge stjernefrø Viktor Fischer nomineret til prisen.

Imponerende acceleration

Der var store roser til Okore i begrundelsen for nomineringen, som et udvalg i Dansk Boldspil-Union (DBU) stod for.

»Jores har en imponerende acceleration og en meget veludviklet evne til at bruge sin rigtig gode fysik effektivt i nærkampe«.

Læs også

»Dette gør, at kun ganske få modstandere, selv dem fra højeste niveau, evner at komme godt ud af en-mod-en-duellerne mod Jores«, lyder det om Okore.

Allerede i slutningen af 2011 fik Okore debut på det danske A-landshold og er blevet noteret for flere landskampe i 2012.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce