Tænkeboks. Spillerne. skal beslutte sig inden torsdag kl. 12.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Tænkeboks. Spillerne. skal beslutte sig inden torsdag kl. 12.

Brøndbys ultimatum: Spillerne har 48 timer til at beslutte sig

Brøndbys sportschef Ole Bjur accepterer også en mindre gage i fremtiden.

Superligaen

Should I Stay or Should I Go?

Den engelske rockgruppe The Clash' over 30 år gamle hymne kan få ny luft på den københavnske Vestegn, hvor fodboldklubben Brøndbys spillere er blevet stillet ned lønnedgang i udsigt.

Spillere og alle øvrige ansatte har ifølge politiken.dk's oplysninger fået 48 timer til at tage stilling til den redningsplan, som klubledelsen i dag har varslet.

Vil de ansatte gå ned i løn eller kan de fra torsdag så småt indlede jagten på en ny arbejdsplads?

Cheftræner Auri Skarbalius ser ikke andet valg, end en reduceret løncheck hver måned. Det samme gælder unge Frederik Holst.

»Jeg har truffet min beslutning. Jeg går gerne ned i løn, for at klubben kan overleve«, siger 18-årige Frederik Holst.

FAKTA

Samme holdning indtager sportschef Ole Bjur.

»Selvfølgelig render vi ikke jublende rundt over at skulle gå ned i løn. Men hvis det er det, der skal til, så gør jeg det gerne«.

»Efter al den turbulens der har været i klubben, er det positivt, at der er en plan«, siger Ole Bjur, der får travlt i den kommende tid.

11 Brøndby-spillere har nemlig kontraktudløb til sommer.

Bliver det ikke svært at hente nye spillere og skrive nye kontrakter, når man nu har bedt dem om at gå ned i løn?

»Det ser jeg ikke umiddelbart nogen modstrid i, men det vil selvfølgelig afspejle sig i forhandlingerne«, siger sportschefen.

En af de spillere, der tilsyneladende er i tvivl omkring sin fremtid, er Anders Randrup.

»Det her er noget, vi skal tale med vores private rådgivere om, og med familien måske«, lyder det fra Randrup.

Ole Bjur ønsker ikke at forholde sig til, hvad der skal ske med spillere, der ikke accepterer en nedgang i lønnen.

Kan de for eksempel forlade klubben?

»Det kommer jeg ikke til at udtale mig om lige nu«, siger Bjur ifølge Ritzau.

Lønomkostningerne i Brøndby skal reduceres permanent med 10 procent og i en tremåneders periode ekstraordinært yderligere med 15 procent.

Det giver en totalbesparelse i 2013 på ca. 7 millioner kroner.

Yderligere led i Brøndbys redningsplan er:

  • Tilførsel af likviditet fra eksterne investorer og nuværende långivere
  • Henstandsordning med større enkeltkreditorer
  • Henstandordning med Spillerforeningen omkring den såkaldte feriepengesag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce