top-5. FCK's Andreas Cornelius og Brøndbys Daniel Agger i nærkamp under et opgør mellem ærkerivalerne. De to spillere topper prislisten over spillerhandler fra Superligaen.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

top-5. FCK's Andreas Cornelius og Brøndbys Daniel Agger i nærkamp under et opgør mellem ærkerivalerne. De to spillere topper prislisten over spillerhandler fra Superligaen.

Top-5: Her er de dyreste spillere solgt fra Superligaen

Daniel Amartey klemmer sig med salget til Leicester ind blandt de største handler fra Superligaen.

Superligaen

FC København har i et par transfervinduer forsøgt at holde på guldfuglen Daniel Amartey.

Men torsdag udtalte klubben, at den var i gang med forhandlinger om salg af den 21-årige ghaneser.

Og nu er den talentfulde offensivspiller solgt til Premier Leagues tophold, Leicester.

Læs også

Det var således ikke længere muligt for FCK at holde på den vigtige spiller, men der grædes nok alligevel tørre tårer. For Leicester har måttet grave dybt i klubkassen for at sikre sig Daniel Amartey i vinterens handelsvindue.

Det anslås af BT, at Leicester måtte betale omkring 52 millioner kroner for FCK-spilleren. Dermed klemmer Amartey sig sandsynligvis ind på fjerdepladsen på top-5-listen over de spillere, der er solgt for de største overgangssummer fra Superligaen.

Her er top-5, som den så ud, før Daniel Amartey kom på listen. Og en lille beskrivelse af, hvordan det gik for spillerne efter den første store handel.

1. Andreas Cornelius fra FCK til Cardiff i 2013 – 75 millioner kroner

Foto: Cardiff City FC (arkiv)

Cardiff vendte tilbage til Premier League med massive ambitioner og en pengestærk malaysisk rigmand, Vincent Tan, som klubejer. Andreas Cornelius skulle være angriberen, der scorede Cardiff til ny storhed i den bedste række. Men alt gik galt for danskeren under det korte engelske eventyr.

Læs også

Annonce

Den unge dansker havde svært ved at tilpasse sig spillet i den hårde liga, og en skade satte hurtigt angriberen tilbage. Samtidig blamerede træner Malky Mackay sig på pinlig vis, og holdet faldt mod bunden, mens klubejer Vincent Tan ikke brød sig om det nye danske indkøb. Så Andreas Cornelius blev solgt tilbage til FCK efter små syv måneder i England.

2. Daniel Agger fra Brøndby til Liverpool i 2006 - 67 millioner

Foto: Peter Byrne (arkiv)/AP

Daniel Agger foretog med skiftet til Liverpool sin karrieres mest indbringende aftale og en plads i hjertet hos de meget krævende Liverpool-fans. Med stærkt spil blev danskeren en krumtap i midterforsvaret - og Aggers loyalitet mod klubben blev bemærket af tilhængerne, da danskeren flere gange blev sat i forbindelse med et skifte til pengestærke klubber, men afslog.

Læs også

Publikumsfavoritten var dog også plaget af skader, og under træner Brendan Rodgers havde Daniel Agger stadigt sværere ved at få plads i startopstillingen, så et skifte tilbage til Brøndby var den optimale løsning for landsholdsanføreren i august 2014 i en af Superligaens største handler.

Christian Poulsen fra FCK til Schalke 04 i 2002 - 57 millioner

Foto: MANUEL CORUJO/AP

Midtbaneslideren fra Holbæk fik en storslået international karriere efter skiftet fra FCK til Schalke 04. Christian Poulsen løste opgaven som oprydder på den defensive midtbane til perfektion og blev under opholdet i Tyskland en eftertragtet spiller.

Det førte til endnu et lukrativt og sportsligt givende ophold i Sevilla, før et skifte til det italienske storhold Juventus. Et ophold i Liverpool 2010-11 blev det gengæld ingen succes, mens før Christian Poulsen vendte hjem til dansk fodbold opnåede han oprejsning med en fin periode i hollandske Ajax.

PORTRÆT

Annonce

Annonce

Annonce

Christian Poulsen er sammen med rumæneren Florin Raducioiu den eneste spiller, der har optrædt i alle de fem store europæiske ligaer.

Ebbe Sand fra Brøndby IF til Schalke 04 i 1999 - 40 millioner

Spilleren fra Hadsund fik et forholdsvis sent gennembrud i dansk fodbold, da han arbejdede sig op fra Brøndbys andethold og blev en af Superligaens bedste angribere nogensinde. Blandt andet har Ebbe Sand stadig scoringsrekorden, da han i 1998 scorede 28 mål på sæsonens 33 kampe i Superligaen.

Foto: MARTIN MEISSNER/AP

Fødselsdagsportræt

Og skiftet til den tyske storklub med arbejderrødderne blev en stor succes for danskeren. Ebbe Sand nåede i syv gode år i Schalke at blive publikums absolutte favorit - blandt andet var trøjen med nummer 11 flere år den mest solgte i klubben - og gennem mange mål og masser af kampvilje opnåede danskeren stor generel anerkendelse i tysk fodbold.

Dame N’Doye fra FCK til Lokomotiv Moskva i 2012 - 39 millioner

Foto: Jens Dresling (arkiv)

Den senegalesiske angriber blev FC Københavns mest scorende angriber gennem tiderne i 2012, da han i 150 kampe lavede 82 mål for klubben.

Læs også

Efter sin succes i FCK foretog Dame N’Doye det svære skifte til russisk fodbold, hvor han dog formåede at få tre gode år for Lokomotiv Moskva. Senegaleseren scorede 27 mål for klubben i 71 kampe. Det seneste år har Dame N’Doye dog haft et lidt omtumlet fodboldliv med korte lejeaftaler i Tyrkiet og hos Hull i den næstbedste engelske række, inden han torsdag skrev under på en lejeaftale med Sunderland i Premier League.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce