Comeback. Morten 'Duncan' Rasmussen  scorede sit første mål for AGF i over 10 år, da han var på pletten i en træningskamp mod Hobro. Han forlod klubben i januar 2006 til fordel for Brøndby. Siden har han været i Celtic, Mainz, AaB, Sivaspor og FC Midtjylland.
Foto: CASPER HOLMENLUND CHRISTENSEN

Comeback. Morten 'Duncan' Rasmussen scorede sit første mål for AGF i over 10 år, da han var på pletten i en træningskamp mod Hobro. Han forlod klubben i januar 2006 til fordel for Brøndby. Siden har han været i Celtic, Mainz, AaB, Sivaspor og FC Midtjylland.

Superliga countdown: Sådan gik det din klub i sidste test

9 af 12 klubber i Superligaen var i aktion i weekenden inden forårssæsonen indledes.

Superligaen

FC København - Rosenborg 2-1

På det ydre Frederiksberg spillede Robin Olsen fra start som afløser for den skadede førstekeeper Stephan Andersen, men blev efter pausen afløst af Thomas Kaminski, der havde et par fine redninger i slutfasen og således var med til at sikre gevinsten. Federico Santander gav Superligaens tophold en fin start, da han var hurtigt over Kasper Kusks stolpeskud i 5. minut, inden den norske udligning kom kort efter pausen. Benjamin Verbic blev matchvinder et kvarter før tid, da han efter et par fine driblinger på venstrekanten trykkede flot af. »Jeg synes det ser godt ud for os, vi har vundet fem ud af fem træningskampe, men det vigtigste er nok også, at vi - udover Toutouh - ikke har fået nogle skadede spillere«, siger træner og manager Ståle Solbakken til fck.dk.

Viborg - Brøndby 0-1

Det var to nye spillere, der sikrede Brøndby sejren i sidste test. Den polske angriber Kamil Wilczek var med fra start og sendte den indskiftede David Boysen i rollen som matchvinder, da han spillede ham fri til scoring midt i 2. halvleg. »Det kunne vel ikke være bedre timet for både holdet og jeg i forhold til næste uge - at vi kommer herfra med en sejr, og vi holder nullet«, siger den tidligere Lyngby-spiller Boysen til Brøndbys hjemmeside.

Dnipro - FC Nordsjælland 0-0

Under den tyrkiske forårssol holdt FCN sidste sæsons tabende Europa League-finalister fra at score. Ifølge fcn.dk var Farum-holdet faktisk tættest på sejren, men Emiliano Marcondes' hovedstød et kvarter før tid blev pareret og heller ikke Andreas Skovgaard kunne score på riposten.

Esbjerg - Sønderjyske 0-0

»Vi har taget nogle skridt i den rigtige retning efter ferien«, lyder analysen fra EfB-anfører Magnus Lekven efter nulløsningen i sidste test. Han understreger, at selv om Esbjerg har gjort det godt i træningskampene, så er det altså en kamp om overlevelse, vestjyderne skal ud i i foråret. »Vi skal ud og vinde nogle kampe«, siger Lekven. Sønderjyske dominerede 1. halvleg, mens Esbjerg først blev farlige i det sidste kvarter, da Mick Van Buren viste tænder.

AGF - Hobro 2-0

Morten 'Duncan' Rasmussen fik en perfekt start i AGF-trøjen, da han blot skulle bruge 32 sekunder på at finde vej til nettet. AGF-træner Glen Riddersholm erklærer sig på klubbens hjemmeside tilfreds med resultatet, men ikke med spillet i generalprøven. »Vi udnytter ikke de muligheder og den dominans, vi har«, lyder kritikken fra den nye AGF-boss, der trods en målløs 2. halvleg fandt opmuntring i den »fysik, højde og drøjde«, AGF'erne udviste mod nedrykningskandidat nr. 1. Hobro-holdet agerede ifølge træner Ove Pedersen alt for passivt i Aarhus.

Randers FC - Vendsyssel 3-0

I det kronjyske glæder træner Colin Todd sig over den gode konkurrence på holdet. »Jeg vil komme til at skuffe spillere, der ikke kommer med (mod Sønderjyske fredag, red.), men det er spillets regler«, siger han til klubbens hjemmeside. Den nye angriber Moussa Maazou fik de sidste 25 minutter og lagde op til Mikael Ishaks 3-0-scoring. »Han har et godt cv, men det er op til os at få det bedste ud af ham«, siger Todd, og forsikrer, at Randers nok skal få det bedste ud af den 27-årige, der er hentet i Kina, men tidligere har spillet et pænt antal kampe for velklingende klubber som Monaco, Bordeaux, CSKA Moskva og Lokeren. [stilling] [kommende]

OB, der spiller forårspremiere på fredag i Odense mod AGF, spillede i onsdags 1-1 hjemme mod Fredericia.

AaB, Superligaens nr. 2, tester for sidste gang tirsdag mod Malmö FF, inden de mandag 29. februar indleder forårssæsonen mod FC Midtjyllands mestre. FCM'erne har en helt anden sidste test - Manchester United venter på Old Trafford i Europa League-returkampen på 1/16-finalestadiet på torsdag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce